Tekstning
Tekstere deler skæbne med så mange andre skrivende sprogbrugere: man hæfter sig lettere ved deres fejl og mangler end ved de sikre og elegante løsninger, de tit præsterer. Her følger et par anmærkninger af den sædvanlige skuffe: Hvorfor skrive enkelthed, når man den nu (10/10) sagde enkelhed? "Hun havde en enkel kjole på" betyder jo ikke det samme som "hun havde en enkelt kjole på". Og hvorfor i samme udsendelse skrive "den danske regering trådte tilbage", når der blev sagt "den danske regering blev tvunget til at træde tilbage"? Det fylder mindre, ja, men dér i krigens år var forskellen på de to udtryk ikke uvæsentlig.

