Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 22 Synsvinkel
 

 

Synsvinkel

af Jørn Lund, oktober 1987
af Jørn Lund, oktober 1987

I forbindelse med hospitalskonflikter tales der undertiden om sygehusejerne. Hermed menes normalt stat og amter. Man kunne på tilsvarende måde forestille sig situationer, hvor det blev aktuelt at tale om skoleejerne eller måske ligefrem kirkeejerne. Sygehuse, skoler og kirker tilhører fællesskabet, det er dig og mig, der betaler til hospitaler, gymnasier og kommuneskoler, og det er vore repræsentanter, der forhandler med f.eks. de yngre læger. I den sidste sætning har jeg nærmet mig en synsvinkel, der kan virke polemisk, men den er ikke mere partisk, end den der kastes ind i en "historie" ved brugen af ordet sygehusejerne. Uden at vide det er mange kommet til at vælge de yngre lægers ord, og vi ser for os de velbjærgede sygehusejere, i nålestribede habitter over for de hårdt arbejdende, idealistiske yngre læger.

Sproget giver masser af muligheder for den slags små eller stor diskrete skift i belysningen af et emne. Vegetaren spiser ikke døde dyr, den splittede folketingsgruppe har åbenhjertige drøftelser, politikerne skærer ikke ned, men foretager reguleringer og opstramninger, jægerne dræber ikke sagesløse dyr, men tager sig af vildtplejen, virksomhederne ansætter ikke propagandachefer, men informationschefer, råkostfanatikeren kalder (12/10) slagterier for morderhuse, tandlægen afliver nerverne og kalder det rodbehandling.

Undertiden har normalsproget lagt sig fast på en glose, rodbehandling f.eks., og dér har man normalt ikke noget valg som sprogbruger. Men i tilfældet sygehusejerne har den ene part valgt en utraditionel betegnelse, og den bør man nok gå efter i sømmene, før man gør den til sin. Gymnasieelevernes brug af ordet bosætte i stedet for besætte i den forløbne måned blev hurtigt genbrugt i jeres dækning af aktionerne – og det var kun rimeligt. Men det undrede mig, at man ikke i begyndelsen indrammede ordet med nogle forklaringer, men f.eks. i TVA 5/10 under de korte nyheder blot anførte, at nogle gymnasieelever havde bosat deres skoler.

Det er velkendt, at flere og flere grupper "spiller på" eller appellerer til medierne. En demonstration, der ikke bliver dækket, har begrænset gennemslagskraft. På den baggrund er det måske særlig vigtigt at forholde sig kritisk analytisk til de betegnelser og slagord, en aktion "markedsføres" med.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret