Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 20
 

 

Sprogbrev nr. 20

af Erik Hansen, juni 1987

Udtale

Det hedder radioáktiv med trykket på ak (TVA 1.6.87). Derfor også radioaktivitét uden tryk på ra. Det er jo radioaktiv + itet. Det var noget andet hvis meningen var radio + aktivitet, fx i modsætning til tv-aktivitet.

De psykisk handikappede (TVA 2.6.87): husk at psykisk udtales med kort y, som om det blev stavet sykkisk. Det er mod al fornuft, men sådan skal det nu være. Og mens vi er ved det, husk også kort y i type og typisk ("typpe", "typpisk") og helst også i myte og mytisk ("mytte", "myttisk"). For slet ikke at tale om kort i i kritisk, politiker og politisk. – Men det flyder noget på dette område. For en generation siden korsede man sig over folk der havde lang vokal i rute og super; ordene skulle rime på sutte og dupper for at være korrekte! "Noget dramatisk er under opsejling" hed det i TVA 29.5.87 med et dramatisk der rimede på grammatisk. Men dramatisk skal have langt a i -atisk; ordet skal altså rime på fanatisk, systematisk, diplomatisk osv. Faktisk er grammatisk det eneste ord med kort a i -atisk.

Så er jeg blevet gjort opmærksom på at Hampshire udmærket kan udtales med i i -shire af indfødte. Håndbøgerne virker overordentlig forvildede her, men i-udtalen er sikker nok som en mulighed. Jeg beklager at jeg sagde noget andet i sidste Sprogbrev.

Petersen og Pedersen må ikke udtales som Peddersen (RA 31.5.87). Det skal naturligvis være Petersen med Peter- udtalt som fornavnet Peter. Det er vistnok nogenlunde anerkendt også for stavemåden Pedersen. Men det helt rigtige ville være at Peder- fik blødt d (som i leder).

"Klokken halv syv"

Der er kommet et telegram til TV-Byen fra en lytter eller seer som er meget utilfreds med at det i en programlæsning den 30.5.87 blev meddelt at der var en børneudsendelse klokken halv syv. Han mener det burde have været 18.30, idet halv syv jo er tidlig morgen.

Der er ingen tvivl om at klokkeslættene der går fra 1 til 24 er de mest præcise, og det er da også dem der normalt bruges til køreplaner, mødeindkaldelser, rapporter, vejrmeldinger og programmer i radio og tv. Især i skrift. I talesprog virker 17.45, 0.15 og 23.10 ret stift og bureaukratisk, og de fleste foretrækker de gamle udtryk en kvart i seks, et kvarter over tolv og ti minutter over elve. Man skal være ualmindelig klodset hvis det giver anledning til misforståelser. For enten fremgår det klart af hele sammenhængen hvilken halvdel af døgnet det drejer sig om, eller også præciserer man det ved at sige klokken kvart over ti om formiddagen, klokken halv otte om aftenen osv.

Sådan har det sikkert også været hin dag i slutningen af maj: "l eftermiddag har vi kl. 15 en udsendelse om ...; klokken 16.45 sender vi et program om ..., og klokken halv syv er der udsendelse for børnene." Der er med garanti ingen unger der forgæves er stået op før fanden fik sko på for at lukke op for radioen.

Der er ikke spor i vejen med de menneskelige gamle klokkeslæt, bare man sørger for at bruge dem utvetydigt.

De kvindelige former

Der kommer jævnlig breve fra DR-medarbejdere som er lidt trætte af den ubeslutsomhed der ligger i at man snart hører: formand, forligsmand, tillidsmand, snart forkvinde, forligskvinde og tillidskvinde om de samme personer. Og på samme måde vil de en gang for alle have at vide om det hedder operasanger eller operasangerinde, forstander eller forstanderinde, bedrager eller bedragerske – når det altså drejer sig om kvinder.

Der kan argumenteres godt både for og imod de særlige kvindelige former på -(kv)inde og -ske, og det gør man også. Den skiftende sprogbrug på dette område afspejler nogle væsentlige idémodsætninger, og den slags skal man ikke gribe ind i ved at tage det som et rent sprogligt anliggende.

Den allermeste sprogrådgivning går ud på at vise at forstyrrelser, usikkerhed og inkonsekvens i sproget slet ikke er tilsigtet, og at give råd om hvordan den slags undgås. Men ægte konflikter eller interessemodsætninger skal ikke løses af sprogrøgtere.

Så er det noget andet med et eksempel som "... en desperat klient gik amok og holdt fire kvinder og en fuldmægtig op med en pistol" (TVA 25.5.87). Her må redaktionen have glemt at der faktisk også eksisterer kvindelige fuldmægtige...

Negre og sorte

For kort tid siden blev den amerikanske "Taxi Driver" vist som tv-film. Et sted i filmen er der en person der siger om en anden: "He is black." Dette blev i den danske undertekst til han er neger, og det har flere seere reageret på over for teksterne.

Kritikken går ud på at det skulle have været han er sort, idet neger er et diskriminerende ord.

Så enkelt er det nu ikke. Spørger man rundt, finder man ud af at her er stor uenighed blandt danskerne. Nogle mener som de kritiske seere, at neger er diskriminerende og nedsættende, mens sort er nogenlunde neutralt; det svarer vistnok ret godt til ordene negro og black på engelsk. Men der er lige så mange der oplever ordene præcis omvendt, altså sort som den diskriminerende betegnelse, neger som den neutrale.

Vi har altså et uløst, men vigtigt sprogligt problem her: Der mangler et ord til betegnelse for en meget stor del af vore medmennesker. Det viser sig tit i efterlysninger. Vi får at vide at den efterlyste er ca. 190 cm høj, bredskuldret, har sort, kruset hår og fyldige læber, men det allervigtigste kendetegn, hudfarven, er det næsten umuligt at få meddelt noget om.

De mennesker vi taler om, skammer sig begribeligvis ikke over deres udseende eller afstamning, og de har næppe noget imod at blive betegnet som negre, sorte eller mørklødede (det er vist sydeuropæere og arabere der kaldes sådan) – når det altså er relevant. Problemet er helt på vores side. Dels føler mange sig forpligtede til at lade som om de slet ikke lægger mærke til at mange af de mennesker vi hører om eller færdes iblandt, ser meget anderledes ud end standarddanskeren; dels ved vi alle at der er danskere som bruger neger og sort nedsættende og racistisk, og det vil man selvfølgelig nødig selv mistænkes for.

Der foreligger ikke en løsning på problemet, altså en anerkendt og brugbar sprogbrug. Den må vi selv skabe ved at blive enige om hvad det skal hedde og derefter bruge ordene med åben pande og uden generte omskrivninger. Tænk på ordet black på engelsk og bøsse på dansk. De viser at man faktisk kan beslutte at indføre en saglig og renfærdig sprogbrug.

Vi vender tilbage til dette problem, og sprogkonsulenterne vil meget gerne have synspunkter og gode råd fra jer.

Kort

I TVA 14.5.87 blev det meddelt at der skulle sættes en uvillig undersøgelse i gang. Det skulle jo nok have været uvildig, dvs. 'upartisk', 'objektiv'.

"Vi skal nu kaste et vue ud over formiddagens programmer". (24.5.87). Programlæsninger er nyttige, men kedelige, og det synes at få nogle oplæsere til at improvisere lidt sproglige narrestreger, lidt hen i retning af det petitjournalistiske. Det går ikke altid godt: et vue er en udsigt, og det er ikke noget man kaster. Man kan kaste et blik på noget – eller bare se på noget. Eller man kan give lytterne et vue ud over formiddagens programmer.

"Af hensyn til konkurrenterne ville Novo ikke lade os filme selve forsøgene" (TVA 30.5.87). Det har nu næppe været meningen. Siger jeg af hensyn til X, så er X nogen eller noget som jeg vil hjælpe eller fremme. Novo gør sikkert en hel del af hensyn til sin egen økonomi, af hensyn til sine kunder og af hensyn til konkurrencen. Men jeg tror ikke et øjeblik på at de gør noget af hensyn til konkurrenterne.

"En gruppe der kaldte sig ... ringede og oplyste at den stod bag eksplosionen" (TVA 9.6.87). God formulering! Man hører stadig det meningsløse "... påtog sig ansvaret", som skulle have været skylden, men med stod bag er vi ude over problemerne.

"Bruttonationalproduktet per indbygger – som man siger når det skal være fint" (TVA 17.5.87). Når det skal være fint eller som man siger med et fint ord er groft nedladende. Det betyder noget i retning af 'dette her ved jeg godt at I ikke forstår et kuk af'. Man skal vise læsere, lyttere og seere respekt ved enten at lade være med at bruge de specielle og faglige udtryk, eller forklare hvad de betyder hvis man ikke kan komme uden om dem.

"... de officerer der har begået tortur" (TVA 14.5.87). Min første reaktion: Dette går ikke. Man begår forbrydelser, bedrageri, voldtægt, tyveri, mord og andre misgerninger. Tortur udøver man, ligesom erhverv, tiltrækning, kunst, religion. Min næste reaktion: begå tortur er da en glimrende sproglig nyskabelse!

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.