Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 2 Navne
 

 

Navne

Sprogbrev nr. 2<br> Oktober 1985<br/> ved Erik Hansen

Til sidste Sprogbrevs advarsel om engelske navne med th (Thomson, Themsen) bør vi føje det ret almindelige navn Anthony, skriver en DR-medarbejder. Det er rigtigt: Anthony udtales trods skrivemåden med et ganske almindeligt t.

Men der er også problemer med danske navne. Det er i de sidste par år blevet ret almindeligt – også i DR – at udtale Petersen og Pedersen som Peddersen! De fleste bærere af navnet finder denne udtale meget stødende og nærmest parodierende, og det skal man tage hensyn til.

Man kan gøre forskel mellem de to navne ved at udtale Pedersen med blødt d og langt e, som i nede, og Petersen med hårdt d eller t. Det er den gammeldags og bedste løsning. Den anden mulighed er at udtale begge navne som Petersen.

Men Peddersen hører kun hjemme i Storm P.-oplæsninger!