Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 18
 

 

Sprogbrev nr. 18

af Erik Hansen, april 1987

Udtale

Man skal ikke høre d'et i kreds (TVA 18.3.87). Ordet skal altså udtales næsten ligesom kræs. Et par andre d'er som ikke bør høres, har vi i bødker og snedker. Disse ord skal altså udtales bøker og sneker.

Premierministeren skal helst ikke udtales præmiæreministeren (TVA 22.3.87). Den franske endelse -ier udtales -; tænk fx på atelier, dossier, metier, portier, finansier. Derfor skal vi også have udtalen premjéminister.

Så var der en meddelelse om at nogle fanger i Thule havde protesteret mod at blive flyttet (RA 26.3.87). Det drejede sig nu ikke om indsatte, men om professionelle jægere, fangere altså. Der er ikke noget problem med at udtale entalsformerne fange og fanger så man kan høre forskellen. Men man skal også kunne høre forskel på flertalsformerne fanger og fangere, for her har vi et af de få tilfælde hvor man kan komme til at misforstå meningen på grund af for utydelig udtale. I bestemt form flertal falder de to ord sammen: fangerne. Hvis det er nødvendigt må man overveje en tydeliggørelse ved andre midler; man kunne fx skelne mellem de indsatte og så jægerne eller fangstmændene.

Men altså: Prøv at sige fanger og fangere, så forskellen høres tydeligt. Og mens du er i gang, så tag også lærer, læger og lærere. Det er meget forvirrende at man som regel ikke kan høre forskel! I Radioavisen 31.3.87 hørte vi "Nogle af pengene skal bruges til at efteruddanne skolelærere til at oplyse om AIDS". Lærerne bryder sig ikke om at blive kaldt skolelærere, men på den måde er man da klar over om det drejer sig om lærere eller læger.

Montasje eller montasj? spørger man mig. Den almindelige moderne udtale af -age er -asje: ravage, montage, reportage, kollage (el. collage), tonnage, passage, spionage osv. En mere gammeldags udtale er -asj: kamuflasj, personnasj, bandasj. Den bruges vistnok kun sjældent i meget almindelige ord som etage, bagage, garage, trikotage. ‒ Altså brug den udtale af -age som du finder naturlig, og lad være med at kritisere dem der finder noget andet naturligt!

Provinsialisme

Københavnere har det med at glemme at der er et Danmark uden for hovedstaden, og denne glemsomhed kan gå helt ud i sproget, som når man taler om hvad der foregår "i byen" eller "på Rådhuspladsen" eller går ud fra at alle kender Københavns omegn så godt at de ved hvor Holte ligger. Jeg synes nu efterhånden det går meget godt med at huske at det skal hedde at noget foregår i København eller på Rådhuspladsen i København og at man bør sige Holte nord for København.

Men engang imellem smutter det. I Radioavisen (28.3.87) blev der sagt: "...og det var altså på Bornholm at det havde regnet så kraftigt at de skal passe ekstra godt på." Dette de placerer Bornholm og bornholmerne i et lille overset hjørne – ligesom på landkortet.

Stort og småt

En DR-medarbejder spørger om det er rigtigt at skrive radio og TV. Ser det ikke forstyrret ud med lille bogstav i radio og stort i TV? Jo, det ser lidt sært ud i denne ret faste forbindelse af to ord som ikke er navne.

BemærkBemærk
Dette er en ældre artikel som indeholder oplysninger der ikke længere er i overensstemmelse med gældende retskrivning! Med Retskrivningsordbogen fra 2012 er der i mange forkortelser indført valgfrihed mellem store og små bogstaver; således også tv/TV.
(Læs mere om Store og små bogstaver).

Problemet kan løses meget let, nemlig ved at man holder sig til Retskrivningsordbogen. Den har nemlig kun tv, så man kan rolig skrive radio og tv.

Omkring

Der er ikke noget som sprogfornyere. Folk der ved deres opfindsomhed og originalitet kan give sproget et vitamintilskud, så det kvikker op og virker frisk og levende.

Nu fx den nye brug af det gamle ord omkring. Tidligere hed det en diskussion om forskelligt, man skrev en artikel om noget, og der var dem der koncentrerede sig om det ene og det andet. Nu hedder det diskussionen omkring tilskudsordningerne, man skriver artikler omkring presserende problemer, og man koncentrerer sig omkring opstartfasen.

Omkring betyder selvfølgelig ikke det samme som om. Omkring er bredere, mere vidtskuende. En drøftelse om undervisningen er ikke nær så betydningsfuld som en drøftelse omkring undervisningen. Omkring viser at det ikke bare drejer sig om sagen, men at sagen bliver sat ind i den rette sammenhæng, belyses fra alle sider, får et filosofisk perspektiv – noget som sandelig ikke hvem som helst kan klare. Enhver kan jo tale om noget, men rigtig tænkende mennesker fører en samtale omkring et emne eller går ind i en debat omkring situationen, og de viser ved deres omkring at de har indblik og overblik langt ud over folket.

Jeg ville også godt tage mig ud som om jeg tilhørte den gruppe af intellektuelle omkring-brugere, men må nok erkende at jeg ikke har format til det. Jeg har flere gange forsøgt at udtale mig omkring flere vigtige spørgsmål og har endog påpeget at det som det ligesom drejer sig omkring det er den enkeltes selvforståelse. Men jeg bliver usikker og genert hver gang jeg siger omkring. Jeg tør ikke rigtig alligevel.

Så jeg må nøjes med at beundre dem der kan bruge omkring. Det gør unægtelig min sproglige hverdag lidt fattig. Jeg mener det lyder pludselig så underlig blegt og udvandet at sige lad os snakke om det, når det i virkeligheden betyder vi må have en konkretiserende dialog omkring problematikken op at stå.

Resurser

Megen ros til teksterne, som lørdag den 28.3.87 og også ved andre lejligheder, bl.a. i børneudsendelser, har brugt den fornuftige nye stavemåde resurse. Den er kortere, lettere at læse for alle ‒ og så slipper man for alle de stavefejl der opstår når folk absolut vil skrive resource – eller skulle det forresten være ressource?

Spørgsmål og svar

En DR-medarbejder spørger om det hedder de tog hver sin bil eller om det skal være ...hver deres bil. Det skal hedde hver sin: de havde hver sit værelsevi fik hver sine pengeI skal udfylde hver sin blanket. Det er ikke til at argumentere for at hver sin er det bedste (tro ikke på det der står rundt om i håndbøger og grammatikker), men det regnes for at være pæne manerer at sige hver sin.

En anden DR-medarbejder spørger om det er heldigt at sige at "årsdagen for Sharpeville-massakren højtideligholdes med demonstrationer mm." (RA 21.3.87). Vi har set det der var mere forkert, men udtryksmåden vil nok støde og forstyrre mange: højtideligholde betyder næsten altid at mindes noget glædeligt, fx befrielsen, grundlovens indførelse, stavnsbåndets ophævelse. Er en højtideligholdelse ikke for noget glædeligt, plejer man at sige det udtrykkeligt, og man kunne derfor nok have sagt at der blev holdt en sørgehøjtidelighed til minde om massakren.

Kort

"De økonomiske kriminelle" (TVA 16.3.87) er lige så forkert som de kommunale ansatte, de kroniske syge og nogle midlertidige arbejdsløse.

"Sandsynligvis er skibet blevet ramt af en sandbanke" (RA 7.3.87). Det kom igen flere udsendelser i træk, så meningen må jo have været at sandbankerne i Kanalen er så nederdrægtige at de farer rundt og generer skibstrafikken som neddykkede ubåde.

"Bomben er sandsynligvis plantet af en person med tilknytning til basen" (RA 19.3.87). Det er rigtigt at man kan bruge plant sådan på engelsk, men det er stadig uforståeligt for de fleste på dansk.

"Elisabeth Chojnacka spiller cembalo, for hun er den gennemgående person i fredagskoncerten i morgen" (TV-progr. 18.3.87). Et for angiver et årsagsforhold, men hvordan det hænger sammen her, er ikke sådan at gennemskue!

"Staten har konfiskeret kong Konstantins jordiske gods" (RA 26.3.87). Næppe! Han har fået lov til at beholde både sin cykel, flere udmærkede tennisketchere og meget andet. Jordisk gods er alt hvad man ejer og som man må efterlade her når man dør – i modsætning til det himmelske. Men jordegods er jord og fast ejendom.

Husk at man ikke mere siger at den og den leder eller dirigerer orkesteret. Det skal øjensynlig fra nu af hedde står i spidsen for (MUS 27.3.87). Det lyder også helt anderledes smart og kvikt, selv efter et par hundrede gange.

"Spørgsmålet om Kommunekemi hænger i en tynd tråd" (RA 17.3.87). Det er muligt at Kommunekemi kan hænge i en tynd tråd, men spørgsmålet kan ikke. Hvad betyder sætningen? At spørgsmålet er uafklaret?

"Operaen skildrer klovnens, bajadserens, triste lod" (TV-progr. 30.3.87). Nej, bajadser er flertal af én bajads.

"Bowie, som sædvanlig vandkammet og med nypressede bukser" (P3 30.3.87). Det skulle have været vandkæmmet.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.