Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 16 Klicheer
 

 

Klicheer

af Jørn Lund, februar 1987
af Jørn Lund, februar 1987

er heller ikke lette at begrænse. Fra venlige læsere har jeg fået en lille håndfuld til samlingen: "at lægge noget i mølposen" (TVA 29/1), "man kan ikke leve med sådan et forbud" (TVA 14/1), "budgettet kan ikke hænge sammen" (TVA 27/1), "historien handler om –––" (Ugen der gik 24/1 fl.g.).

Og så er overenskomsterne faldet på plads snesevis af gange i den forløbne måned. Man er nået til enighed, der er indgået forlig, parterne har forhandlet sig frem til et resultat – altsammen udmærket. Men udtrykket på plads antyder, at man er nået frem til den rigtige afgørelse, at der er én løsning, der er den rette. Brugt med skønsomhed er udtrykket godt nok, men strøet ud med løs hånd kan det fremme en absolutistisk holdning: Nu er alt vrøvlet skåret væk, hvert problem har sin løsning, og raske folk skal nok vide at finde frem til den. Sådan! Jeg har engang plaget Politikens kroniklæsere med en nærmere udredning af dette udtryk og mekanismerne bag.

Et gammelt menneske, der sad på et sygehus og ventede på en plejehjemsplads, fik denne sætning stukket ud af journalisten: "Du sidder i en situation, hvor du ikke ved, hvornår du kommer på plejehjem.". Denne brug af situation giver nok mange seere associationer i retning af "pædagogdansk", et lidt uretfærdigt udtryk i øvrigt. Lad også være med at omtale lærerne som skolelærere (TVA 26/1). Det virker noget nedladende, og lærerne er vant til, at de mennesker, der kalder dem skolelærere, som regel ikke sætter dem i nogen venlig belysning.

På klassen blev der sagt i en udsendelse, netop om skoleforhold. På klassen angiver aktiviteterne: "Vi talte om det på klassen", medens "i klassen" hos de samme sprogbrugere angiver rent fysiske, rumlige forhold: "Der lå et sæt stilebøger i klassen". Man kan diskutere noget "på klassen", selv når undervisningen er henlagt til det fri. Endnu opfattes denne sprogbrug uden for skoleverdenen som jargon. Men der er altså tale om en reel betydningsforskel.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret