Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 15 Det underforståede
 

 

Det underforståede

af Jørn Lund, januar 1987
af Jørn Lund, januar 1987

For overhovedet at forstå et naturligt sprog, må man kunne læse mellem linierne og lytte sig ind bag ordene. At forstå er at arbejde aktivt med de små lunser af information, andre mennesker kaster fra sig. Kender man hinanden godt, har man ikke brug for ret mange ord til overførelse af informationer i hverdagen. Et grynt fra Jensen (nej, ikke ham) kl. lidt i tv-tid oversætter fru Jensen let til noget, der kunne gengives "Nu ville jeg sætte vældig pris på, om du serverede en kop kaffe". Forhåbentlig har Jensen så fundet ud af at bruge sproget til alt det andet gode, til de sociale funktioner, til samvær og samspil, for nu at undgå miskrediterede fagudtryk. Spørgsmålet er: Hvor meget kan man fx i nyhedsformidlingen lade være underforstået? Her befinder man sig jo ikke kun i hr. og fru Jensens dagligstue, men hos alle typer af seere og lyttere. Jeg studsede i den forløbne måned et par gange og overvejede, om det gik an at underforstå så meget i TV-avisen:

I Sakharov-indslaget hed det: "Han kritiserede igen i dag Afghanistan". Det var næppe Afghanistan, der stod for skud, men snarere Sovjets engagement sammesteds. Kan man så sige, at han kritiserede Afghanistan? En bekendt i USA fortalte mig, at da Danmark i nogle uger i amerikansk presse var i søgelyset på grund af nogle lyssky personers salg af børneporno, betød ordet 'Danmark' i overskrifter som "Tusindvis af protester mod Danmark" nøjagtig det samme som 'anvendelse af børnemodeller i pornografiske optagelser'. Er det OK? Sans comparaison i øvrigt.

Et langt indslag i TV-avisen 28/12 beskæftigede sig med spritbilisme. Jeg bringer et citat: "En nedsættelse af promillen vil ikke have nogen synderlig virkning". Jo vel vil det så. Det, man kan diskutere, er den præventive virkning af en nedsat promillegrænse. Det er måske nok underforstået, men der er faktisk pokker til forskel på promiller og promillegrænser.

Senere i samme indslag blev problemet større. Citat: "Professoren vil have sat promillen ned". Er det sin egen promille, han vil have ned? Nej, sikkert ikke, det er grænsen, han ville have sænket.

Radioavisen kunne 15/12 i oversigten fortælle, at "danskerne ser langt mere mørkt på økonomien". End tyskerne? End de gjorde i november? End man havde troet? Svaret fulgte først et godt stykke inde i udsendelsen. – Her er problemet ikke kun, om der underforstås for meget, men hvad der overhovedet underforstås.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret