Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 14 Schlüter m.fl.
 

 

Schlüter m.fl.

af Jørn Lund, december 1986
af Jørn Lund, december 1986

Statsministerens efternavn bliver undertiden udtalt med tysk sch-lyd. Det er der ingensomhelst grund til. Der er blandt danske efternavne mange af tysk oprindelse, de fleste af dem er temmelig gamle, og der har dannet sig en fast dansk tradition i udtalen af dem. Det hele bliver en lille smule ekstra problematisk af, at vi i øvrigt kun i hjemlige ord kan bruge en sch-udtale i de negativt ladede schludder (= sludder), schkvadderhovede, schluppert (= sluppert) og schlyngel. Jeg beklager på det danske sprogs vegne og håber, I vil skåne lytterne for uvedkommende associationer.

I øvrigt gøres der af systematiske grunde ofte forskel på Poul Schlüter og Anker Jørgensen. Man kan omtale Poul Schlüter som statsminister Schlüter, men Anker Jørgensen blev aldrig kaldt statsminister Jørgensen. Man kan i nyhedsudsendelserne høre sætninger som "Schlüter udtalte, at ..", men aldrig "Jørgensen udtalte, at ..". Grunden er den, at Schlüter har et ret usædvanligt efternavn, medens Anker Jørgensen har et ret almindeligt efternavn. Man kan ikke sige "Andersen mente, at .." om landbrugsministeren. Han skal have fornavnet med, men det behøver Haarder ikke.

Kønsforhold spiller dog også (endnu) ind. Henviser man til Ritt Bjerregaard, går det ikke så godt an at sige fx "Bjerregaard var ikke tilhænger af forslaget", selv om hendes efternavn ikke er ret almindeligt. Og Jacobsen om socialministeren er jo helt umuligt. Den trykte presse kan boltre sig i Anker, Mimi og Ritt, men den elektroniske har at tage både fornavn og efternavn med i disse tilfælde.

Jul og nytår stiller særlige sproglige krav til medarbejderne. Jeg kan naturligvis se bort fra den mulighed, at visse traditioner kan gribe forstyrrende ind på kontrollen over taleorganerne, og går lige til sagen: Hvordan varierer man udformningen af de gode ønsker? Selv den mest uopfindsomme julekortskribent har fundet ud af at skifte mellem god og glædelig jul (teologer går meget op i forskellen!), men DR-medarbejderen har større ambitioner. Jeg kan ikke påtage mig at foreslå hver enkelt afdeling sin særlige hilsen, ligesom medarbejderne naturligvis skal gøre, hvad der passer dem. Om samlivsprogrammet fx vil ønske lytterne en sædelig jul, må tilrettelæggerne naturligvis selv afgøre. Men lad os her tage inderlighedsskalaen, fra det neutrale til det intime:

Glædelig jul!

Rigtig glædelig jul!

Vi ønsker lytterne en glædelig jul!

Alle herinde ønsker hver enkelt lytter en rigtig glædelig jul!

Dette er blot skelettet. I kan selv fylde kød på.

Og så vil jeg gerne ytre min hjertelige deltagelse over for den medarbejder, der har den utaknemmelige opgave at læse det fælleseuropæiske manuskript op ved Nytårskoncerten fra Wien. De evige historier om familien Strauss, om de sorgløse wienere og deres umættelige begejstring for valse og polkaer, de giver mig hvert år ondt i hovedet på årets første dag. Andet kan det ikke skyldes.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret