Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 14 GÆSTER I STUDIET
 

 

GÆSTER I STUDIET

af Jørn Lund, december 1986
af Jørn Lund, december 1986

Det er en vanskelig opgave at have flere gæster i studiet på én gang. Særlig problematisk er det, hvis taletiden er stærkt begrænset. Medens man i magasinprogrammer af længere varighed kan have udbytte af at inddrage flere mennesker i en samtale eller en debat, går det meget let galt i nyhedsudsendelser, specielt i Tv-avisen, hvor tidspresset er meget stort.

Når jeg siger, at det ofte går galt, må påstanden naturligvis tages med forbehold. For indslag med mange, ofte stærkt uenige gæster kan undertiden være ganske underholdende. Men de færreste rummer ret mange andre kvaliteter: de indbudte kan kun nå at kaste nogle ofte velforberedte og slagkraftige påstande ud i æteren, tiden tillader ikke nuancerede udtalelser og rummer kun undtagelsesvis mulighed for, at to synspunkter afprøves ordentligt eller måske ligefrem flytter sig i forhold til hinanden.

Dertil kommer, at man fremmer en ganske bestemt personlighedstype og hæmmer andre: Der er meget store forskelle på, hvor hurtige vi mennesker er ved den sproglige aftrækker, hvor let vi har ved at melde os til i en samtale, hvor sårbare vi er over for afbrydelser osv. I en diskussion i Tv-avisen så vi en historiker over for en ledende bankdirektør. Den sidstnævnte følte sig forurettet og løb efterhånden med næsten hele taletiden, fordi han var medievant, hurtig, måske trænet i sprogligt at kunne slå til på en overbevisende måde. Historikeren kom til at fremstå som en veg, bovlam humanist uden moral eller styrke til at svare igen. Intervieweren kunne nok i højere grad have skabt et frirum for ham, så han kunne få ordene på plads og i orden. Det lykkedes i begyndelsen, men efterhånden løb direktøren med ordet. Problemet skærpes af, at tiden er knap! Hvad jeg vil sige med dette? At det er bedre at tale med folk hver for sig, hvis man alligevel ikke har tid til at lade dem føre en samtale.

Galt gik det også med de to gæster, der i en morgenudsendelse 28.11. skulle diskutere, hvordan man uddanner morgendagens iværksættere (ad!). Her var det ikke fordelingen af taletiden, der blev skæv, men samtaleklimaet, der var mindre heldigt. Man fik skolestueassociationer. Overlæreren indledte med ordene "Hvem af jer vil først prøve at fortælle, hvad en iværksætter er?" Kort pause: "Henrik" – Det lød fuldstændig, som når min gamle historielærer spurgte ud over klassen "Lad mig nu se, hvem der først kan fortælle mig, hvem der var på Napoleons side". Man kalder den slags spørgsmål for markedsspørgsmål: forsamlingen reduceres til en slags auktionskunder, og den, der først reagerer, får chancen. Her favoriserer man igen den udfarende. Man kunne lige så godt have bedt én af de to gæster spille ud. Og så gik den i øvrigt derudad i luntetrav, uden rigtig dynamik. Men det føg om ørerne med "opstarter" og smarte iværksætterord, som studieværten i øvrigt ikke kan have noget ansvar for.

Svært er det unægtelig at være vært for mennesker, der hver for sig har ganske klare forestillinger om, hvad de vil have frem, og som er mindre tilbøjelige til at lytte uhildet til modparten. Ofte må man som ordstyrer gribe ind med en jernnæve i fløjlshandsken, altså praktisere det, der i managementverdenen kaldes "synlig ledelse" for i det mindste at lade de mere tilbageholdende gæster få en chance. På den anden side skal man som vært principielt være parat til at lade gæsten – om ikke tale ud, så dog nå frem til det centrale. Det kan for enkelte værter være svært at skjule, at de selv er på fuld omgangshøjde med de indbudte eksperter ...

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret