Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 13 Nydannelser
 

 

Nydannelser

af Jørn Lund, november 1986
af Jørn Lund, november 1986

Som DR-medarbejdere har I afgørende betydning for udbredelsen af nye ord og udtryk i dansk. Kun sjældent har I æren eller ansvaret for selve dannelsen, men det er i vid udstrækning jer, der bestemmer, om det nye træk får mulighed for at brede sig i samfundet.

Kartoffelkuren er et aktuelt eksempel. I første fase forsynes ordet med forsigtighedssignaler af typen "den såkaldte kartoffelkur", senere slettes forbeholdene, og nu hedder regeringsindgrebet simpelt hen kartoffelkuren.

Betegnelsen er da heller ikke værst: den er utraditionel i sin uhøjtidelighed, den knytter sig til årstiden for indgrebet (sml. påskepakken), og den sender signaler ud om sparsommelighed og nøjsomhed. Men helt værdifri er den vel ikke. Modstandere af indgrebet kan anholde brugen af ordet kur. Normalt er en kur et skridt på vej til en helbredelse. Først går man så gruelig meget ondt igennem – og hvad så, hvis man ikke finder kuren nødvendig eller tilstrækkelig? Kan man så være tilfreds med en betegnelse, der på én gang antyder en lægelig (her: nationaløkonomisk) diagnose og samtidig kaster et gemytligt skær over indgrebet? Kur og pakke er rarere ord end indgreb og stramning, men brugen af dem var nok en samtale værd i nyhedsredaktionerne, før næste buket skal plukkes og nye indgreb navngives.

"De kan ringe Deres kommentar til vores automatiske telefonsvarer". Ringe er kortere end indtelefonere, og DR er ikke alene om at bruge ordet med efterfølgende genstandsled, jf. DSB's annonce "Ring en færge". Ældre lyttere vil studse over den slags, og vi andre stopper også op, når vi hører udtryk som "han er lykkedes med det" og "holdet lykkedes ikke med den nye taktik". Men udtrykket er nu ganske velegnet i mange sammenhænge, hvor det erstatter have heldet med sig, have succes med og lignende, mere tunge udtryk. Det nytter nok heller ikke længere at bekæmpe udtrykket, der kan støtte sig til engelske og svenske forbilleder. Men i mere formel sprogbrug vil jeg stadig fraråde jer at bruge vendingen.

Pas på med ordet overstå! I min tid overstod man eksaminer, militærtjeneste, sygehusophold og andet, der kunne synes umiddelbart mindre lystbetonet. Nu overstår man bryllupsrejser, folboldkampe, hyggeaftener med gode venner. Ordet angiver nu blot, at noget er (ved at være) afsluttet, afviklet, bragt til ophør osv., uanset om dette er lystbetonet, ulystbetonet eller ingen af delene. Vi er dog en hel del mennesker over 35 år, der finder det påfaldende, når en politisk kommentator siger "Straks efter at folketingets sommerferie var overstået, trådte partiernes forhandlere sammen." Vi er nemlig ikke i tvivl om, at både folketingsmedlemmerne, lytterne og seerne har rigtig godt af den ferie.

Rigtig godt, skrev jeg i sidste linie, og det samme skrev min gymnastiklærer i min meddelelsesbog ud for karakteren 7. Med det mente han, at jeg ikke var særlig skrap til redskabsgymnastik. Sagde man "hun har det da rigtig udmærket", betød det, at der ikke var noget at råbe hurra for. Men i dag bruger mange – navnlig unge – (spørg jeres børn!) ordet på den oprindelige måde igen, altså som reelt forstærkende element. Rigtig glad betyder særdeles glad, rigtig udmattet betyder overordentlig udmattet, rigtig dygtig betyder fantastisk dygtig. Bemærk, at jeg i mine forklaringer må gå uden om ordet meget, for det har nemlig i mange år haft den dobbelte betydning, som rigtig nu også har fået (sml. "han er meget flink" med to betydninger, bestemt af tryk og tone).

Hvad skal vi nu gøre ved det? Medarbejdere foran mikrofonen får ingen problemer, for udtalen (tryk og tone) og sammenhængen vil altid fortælle, om det er det forstærkende eller det indskrænkende rigtig, der er tale om. Teksterne skal derimod grundigt overveje, om den sproglige sammenhæng sikrer den korrekte forståelse. Og så kan vi generelt glæde os over, at ungdommen er på ret kurs: dels vender man tilbage til den oprindelige betydning, dels har man fundet en stueren erstatning for det nedslidte skide- i ord som skidegod, skidesur, skidedygtig.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret