Der lægges an til landing
Man er kun sjældent i tvivl om, hvornår en oplæser er ved at nå til ende med sit manuskript, eller når afslutningen af et større afsnit nærmer sig. Det vigtigste signal er nok, at man så at sige tager nogle store skridt ned ad tonestigen, sætningsmelodien nærmer sig gradvis sit dybeste leje, og lytterne forstår, at landingsstellet er kommet på plads.
Men ikke så få betjener sig også af en (sikkert ubevidst) teknik, der efterhånden har udviklet sig til en manér: de holder en længere pause foran den sidste betonede stavelse i den afsluttende sætning. Det kan virke umotiveret, specielt når der holdes pause mellem to nært sammenhørende ord:
"Og nu er det vist på tide, at jeg siger farvel og på (////)gensyn".
"Ikke mere i denne uge, vi lyttes ved samme sted næste (////)fredag".
"Rentestigningen har fordyret huslejen med 2.000 kr. om (////)året".
"Og nyhederne i denne radioavis blev læst af Ole (////)Riisager".
"Studieværten i dag var Ida Bjørn (////)Nielsen".
