Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 12 Falske venner
 

 

Falske venner

af Erik Hansen, oktober 1986
af Erik Hansen, oktober 1986

er et begreb man arbejder med i sprogvidenskaben. Ved falske venner forstår man ord i et fremmedsprog som ligner ord i ens eget sprog, men har en helt, eller endnu værre: delvis anden brug og betydning. Altså som det norske og svenske frokost, der betyder "morgenmad", det norske rar, som betyder "mærkelig", og det svenske rolig, der betyder "sjov".

De falske venner venter i lumsk skare på den der i huj og hast skal oversætte og bearbejde udenlandske telegrammer og andre kilder.

Det er fx nederdrægtigt at givetvis på svensk har betydningen "naturligvis", mens det på dansk betyder "sandsynligvis". Men en fejloversættelse kan virkelig forrykke meningen, selvom det kun drejer sig om et lille abstrakt ord.

Angivelig bruges i dansk i betydningen "påviselig", "helt sikkert": "Han var angivelig spirituspåvirket". Men pas på det tyske angeblich; det betyder nemlig "efter sigende", og det er jo lige ved at være det modsatte.

Ordet doktor findes både i dansk og engelsk, men i betydningen "læge" bruges det i dansk næsten kun foran et navn (dr. Worm), så det er en dårlig idé at referere hvad amerikanske doktorer har udtalt om langtidsvirkninger af radioaktiv bestråling (RA 23.8.86); det skulle have været læger eller medicinere.

Så er der Reagan-administrationen. Gengiver man det amerikanske administration med det danske administration, er det ikke godt, for vi ville ved administration forstå de institutioner og det personale der står for den tekniske og praktiske udførelse af politiske beslutninger der er taget andre steder og af andre personer. Og man kan heller ikke oversætte det som regering, således som jeg nærmest anbefalede det i Sprogbrev nr. 3. For præsidentens administration er ministrene (altså regeringen) og de rådgivere og regeringsembedsmænd som præsidenten udnævner og er omgivet af. Problemet er nærmest uløseligt. Hvis man brød sig om resolutte og utraditionelle løsninger, kunne man udtale ordet på engelsk, altså noget i retning af administræjsjen, men det vil næppe blive accepteret. DR's korrespondent i Washington har valgt at sige administration og så med passende mellemrum at minde om hvad det indebærer.

"Rogers siger at Gaddafi er en bastard" (TVA 30.8.86). Ganske vist betyder bastard det samme på dansk og engelsk, men vi har vist ingen traditioner for at bruge ordet som almindeligt skældsord, så man risikerer at lytterne begynder at spekulere på om det er den egentlige betydning der foreligger (er Gaddafi mulat?).

Også udtryk som "...under NN's regeringstid" (RA 15.8.86) kan være dårlig indflydelse fra falske venner. Det engelske during skal meget tit oversættes til under; men ikke altid: under bruges om tid når det står foran ord der betegner aktivitet: under krigen, under koncerten, under arbejdet med lovforslaget; men foran ord der bare betegner tidsafsnit, bruger vi i, hvor engelsk kan have during: i middelalderen, i Chr. IVs regeringstid, i forbundstiden, i hele perioden.

Nutid i fremmede sprog skal som regel gengives med nutid i dansk. Men helt kan man ikke stole på det. Fx er følgende blevet udansk: "Forbindelsen er afbrudt siden i går" (RA 4.8.86); det skulle have været har været afbrudt. Og et tilsvarende datidsproblem: "... efter han fik besked (TVA 10.8.86). Det må være oversat fra engelsk; den rigtige danske form er efter at han havde fået besked.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret