Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 12 Enig i og enig om
 

 

Enig i og enig om

Sprogbrev nr. 12<br> Oktober 1986<br/> ved Erik Hansen

"Socialdemokraterne er enige med Weidekamp om at kommunen ikke kan modtage huset som gave" (RA 18.9.86). Det skulle have været enige med W. i at... Det hedder enig om + handling, men enig i + mening. Altså: "Vi blev enige om at fælde træet", "De var enige om at spare på lyset", "Socialdemokraterne er enige med W. om fremgangsmåden". Men: "Jeg er enig med dig i at træet bør fældes", "Du siger at vi skal spare på lyset. Det er jeg enig i, men ...", "Socialdemokraterne er enige med W. i den anskuelse at huset skal ryddes".

Nej, der er ikke noget galt i at sige jeg er enig..., når det ganske klart fremgår af sammenhængen hvem enigheden består imellem. "Du siger vi skal spare. Det er jeg enig i". Sætningen bliver ikke bedre af at man putter det ganske overflødige med dig ind.