Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR Sprogbrev nr. 12
 

 

Sprogbrev nr. 12

af Erik Hansen, oktober 1986

Udtale

"...Det der gør pjækkeri til normale fortéelser..." (TVA 28.8.86). "Fænomen" hedder på dansk fóreteelse, med tryk på fore-.

Koncern har vi sandsynligvis fra engelsk (concern), men stavemåden er jo fordansket, så det vil være rimeligt at udtale det efter de regler vi bruger for franske fremmedord: konsærn – i hvert fald bør man undgå den halvengelske konsørn (rimende på bjørn). Så hellere rigtigt engelsk.

Det hedder en beskøjt, i flertal beskøjter. Beskøjtere (TVU 16.8.86) eksisterer heldigvis ikke.

Jern- og stålprodukter skal udtales så man kan høre at det ikke drejer sig om jern og stålprodukter (RA 19.9.86). På samme måde som regn og tordenbyger er noget andet end regn- og tordenbyger – også i udtalen.

"Landet er blevet martyrenes paradis" (TVA 23.8.86). Sådan stod der i teksten. Men det hedder en martyr og flere martyrer, og derfor skal det være martyrernes, selvom man ikke kan høre det.

Indtil videre

En lytter har spurgt om der ikke er noget galt med brugen af indtil videre i en forbindelse som "Kommentarer til Gorbatjovs tale om atomprøvestop er indtil videre sparsomme" (RA 19.9.86). Lytteren har ret: indtil videre bruges meget tit på en forkert og pjattet måde i DR. Betydningen af indtil videre er "nu og et stykke ind i fremtiden": "Området er afspærret indtil videre", "Afgangene til Halsskov er aflyst indtil videre". Og det er noget helt andet end hidtil eller indtil nu: "lndtil nu har kommentarerne til Gorbatjovs tale været sparsomme".

Enig i og enig om

"Socialdemokraterne er enige med Weidekamp om at kommunen ikke kan modtage huset som gave" (RA 18.9.86). Det skulle have været enige med W. i at... Det hedder enig om + handling, men enig i + mening. Altså: "Vi blev enige om at fælde træet", "De var enige om at spare på lyset", "Socialdemokraterne er enige med W. om fremgangsmåden". Men: "Jeg er enig med dig i at træet bør fældes", "Du siger at vi skal spare på lyset. Det er jeg enig i, men ...", "Socialdemokraterne er enige med W. i den anskuelse at huset skal ryddes".

Nej, der er ikke noget galt i at sige jeg er enig..., når det ganske klart fremgår af sammenhængen hvem enigheden består imellem. "Du siger vi skal spare. Det er jeg enig i". Sætningen bliver ikke bedre af at man putter det ganske overflødige med dig ind.

Falske venner

er et begreb man arbejder med i sprogvidenskaben. Ved falske venner forstår man ord i et fremmedsprog som ligner ord i ens eget sprog, men har en helt, eller endnu værre: delvis anden brug og betydning. Altså som det norske og svenske frokost, der betyder "morgenmad", det norske rar, som betyder "mærkelig", og det svenske rolig, der betyder "sjov".

De falske venner venter i lumsk skare på den der i huj og hast skal oversætte og bearbejde udenlandske telegrammer og andre kilder.

Det er fx nederdrægtigt at givetvis på svensk har betydningen "naturligvis", mens det på dansk betyder "sandsynligvis". Men en fejloversættelse kan virkelig forrykke meningen, selvom det kun drejer sig om et lille abstrakt ord.

Angivelig bruges i dansk i betydningen "påviselig", "helt sikkert": "Han var angivelig spirituspåvirket". Men pas på det tyske angeblich; det betyder nemlig "efter sigende", og det er jo lige ved at være det modsatte.

Ordet doktor findes både i dansk og engelsk, men i betydningen "læge" bruges det i dansk næsten kun foran et navn (dr. Worm), så det er en dårlig idé at referere hvad amerikanske doktorer har udtalt om langtidsvirkninger af radioaktiv bestråling (RA 23.8.86); det skulle have været læger eller medicinere.

Så er der Reagan-administrationen. Gengiver man det amerikanske administration med det danske administration, er det ikke godt, for vi ville ved administration forstå de institutioner og det personale der står for den tekniske og praktiske udførelse af politiske beslutninger der er taget andre steder og af andre personer. Og man kan heller ikke oversætte det som regering, således som jeg nærmest anbefalede det i Sprogbrev nr. 3. For præsidentens administration er ministrene (altså regeringen) og de rådgivere og regeringsembedsmænd som præsidenten udnævner og er omgivet af. Problemet er nærmest uløseligt. Hvis man brød sig om resolutte og utraditionelle løsninger, kunne man udtale ordet på engelsk, altså noget i retning af administræjsjen, men det vil næppe blive accepteret. DR's korrespondent i Washington har valgt at sige administration og så med passende mellemrum at minde om hvad det indebærer.

"Rogers siger at Gaddafi er en bastard" (TVA 30.8.86). Ganske vist betyder bastard det samme på dansk og engelsk, men vi har vist ingen traditioner for at bruge ordet som almindeligt skældsord, så man risikerer at lytterne begynder at spekulere på om det er den egentlige betydning der foreligger (er Gaddafi mulat?).

Også udtryk som "...under NN's regeringstid" (RA 15.8.86) kan være dårlig indflydelse fra falske venner. Det engelske during skal meget tit oversættes til under; men ikke altid: under bruges om tid når det står foran ord der betegner aktivitet: under krigen, under koncerten, under arbejdet med lovforslaget; men foran ord der bare betegner tidsafsnit, bruger vi i, hvor engelsk kan have during: i middelalderen, i Chr. IVs regeringstid, i forbundstiden, i hele perioden.

Nutid i fremmede sprog skal som regel gengives med nutid i dansk. Men helt kan man ikke stole på det. Fx er følgende blevet udansk: "Forbindelsen er afbrudt siden i går" (RA 4.8.86); det skulle have været har været afbrudt. Og et tilsvarende datidsproblem: "... efter han fik besked (TVA 10.8.86). Det må være oversat fra engelsk; den rigtige danske form er efter at han havde fået besked.

Den amerikanske præsident Reagan

Dette kan betyde to ting: enten "præsident R., der er amerikansk" eller "R., der er amerikansk præsident". Det må jo være det sidste, bl.a. fordi den første tolkning ville antyde at der både findes en amerikansk, en russisk og en tysk præsident R.

Forskellen kan komme ganske tydeligt frem i udtalen. Det drejer sig kun om at bruge en af de små pauser der er helt naturlige i almindeligt talesprog. Det skal derfor være den amerikanske præsident () Reagan. Og på samme måde: den engelske premierminister () Margaret Thatcher – den tyske forbundskansler () Helmut Kohl – den danske statsminister () Poul Schlüter – den franske chefforhandler () Pierre Dupont. Det er det samme hvis man udtrykker sig USA's præsident () Ronald R.; pausen viser at udtrykket falder i to dele, nemlig USA's præsident og Ronald R. Derfor også Englands premierminister () M.T. Tysklands forbundskansler () Helmut Kohl – Frankrigs chefforhandler () P.D.

BemærkBemærk
Dette er en ældre artikel som indeholder oplysninger der ikke længere er i overensstemmelse med gældende retskrivning! Med Retskrivningsordbogen fra 1996 udgik pausekommaet til fordel for det såkaldte 'nye komma'. Fra 2004 findes der nu kun ét system der i kraft af reglen om valgfrit startkomma kombinerer det traditionelt grammatiske komma og det nye komma.
(Læs mere om kommareglerne).

Hvis man har forstand på at sætte kommaer – uanset om det er grammatiske eller pausekommaer – skal der være et komma ved pausen. At glemme pause eller komma er både menings- og bevidstløst.

Kort

BemærkBemærk
Dette er en ældre artikel som indeholder oplysninger der ikke længere er i overensstemmelse med gældende retskrivning!

"Mødet er omgærdet af stor interesse" (RA 27.7.86). Ordet omgærde kan næsten ikke bruges til noget mere. Men det man omgærder sig med, skal være en eller anden form for beskyttelse: "Arrangementet er omgærdet af sikkerhedsforanstaltninger", "Bestyrelsen omgærder sig altid med hemmelighedskræmmeri". Man kan altså ikke omgærde noget med interesse.

"Han er den karismatiske leder der kan bringe partiet frem" (TVA 28.8.86). Ærlig talt, hvor mange mennesker aner hvad karismatisk er?

ikon paragraftegn lille Med Retskrivningsordbogen, 2. udgave, 1996, er koryfæ både fælles og intetkøn.

"Sven Nikolajsen, det store musik-koryfæ" (TV 16.9.86). Det hedder en koryfæ, ikke et. Ordet betyder "topfigur", "stor kanon", og det har intet med at gøre!

"En international konference om luftforureningen i Stockholm" (RA 9.9.86). Der er sikkert rigeligt med stof til sådan en konference, men her drejede det sig nu om en international konference i Stockholm om luftforureningen.

"... de offentlige ansatte" (TVA 30.8.86) skal være de offentligt ansatte. Har vi haft den før? Ja, masser af gange!

"Det er især i Frankrig og Spanien at tyverierne er steget" (RA 23.7.86). Det må vel være antallet af tyverier der er steget?

En kort pause

Fra oktober til februar 1987 har jeg orlov for at arbejde i udlandet. Men tro nu endelig ikke at der ikke bliver holdt øje og øre med jer i den tid. Få timer efter at jeg 1. oktober har slukket for midnatsradioavisen, åbner min afløser for radio og tv. Det er Jørn Lund, som er professor i dansk ved Danmarks Lærerhøjskole. Han kender til alle områder af det danske sprog, men er måske særlig skrap til det med udtalen.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.