Brev
er et ord der stammer fra latin, og det betyder "kort" dvs. kort beskrivelse. Et brev er som regel også ret personligt, fra mig til dig, til jer fra mig. Og hvis det er personligt, er det tit også lidt rodet og uformelt: vigtigt og uvigtigt mellem hinanden, i den rækkefølge det falder brevskriveren ind. Et rigtigt brev er noget man skriver frivilligt, fordi man har noget på hjerte, noget man vil fortælle, give besked om eller skændes om.
Her er det første Sprogbrev.
"De offentlige ansatte" (RA 12.7.85)
er ikke folk der dels er offentlige, dels ansatte et eller andet sted. Og med de kroniske syge (RA 18.7.85) kan man næppe mene kroniske mennesker der er syge.
Det drejer sig derimod om folk der er ansat offentligt og kronisk syge, og de skal naturligvis omtales som de offentligt ansatte og de kronisk syge. På samme måde:
| ansat fast | de fast ansatte |
| alvorligt tilskadekommen | nogle alvorligt tilskadekomne |
| interneret midlertidigt | de midlertidigt internerede |
| sent udviklet | alle sent udviklede |
| kongeligt udnævnt | den kongeligt udnævnte chef |
Udtale
Der plejer ikke at være problemer med udtalen af engelske navne, men af en eller den grund er der problemer med (New) Hampshire. Det skal naturligvis være noget i retning af hampsjøe, ikke hampsjire (RA 17.7.85).
Men meget værre er det at det engelske navn Thomson eller Thompson meget tit bliver udtalt forkert (RA 22.7.85). Trods stavemåden skal det udtales med et ganske almindeligt t: tåmsen. Det indledes altså ikke med samme lyd som thin, thriller, Thatcher osv. Også navnet Thomas udtales med t og kun med t. Det samme gælder flodnavnet Thames: det udtales noget i retning af tæmms.
Det ser ikke ud til at vi så hurtigt bliver færdige med at skrive og tale om Josef Mengele. Han er tysker, og hans navn skal udtales på ganske almindeligt tysk, altså sådan at man ikke hører g'et: den midterste del af navnet (M)enge(le) skal udtales præcis som i (marker og) enge.
Regn- og tordenbyger er ikke det samme som regn og tordenbyger, og det kan man tydeligt høre når ordene udtales rigtigt. I regn- og tordenbyger udtales regn- uden stød som i regnbyger; i regn og tordenbyger er der stød på regn ligesom i regn og rusk. Det læses meget tit forkert! På samme måde i eksempler som:
| æg- og mælkeprodukter | æg og mælkeprodukter |
| sne- og haglbyger | sne og haglbyger |
| løn- og ansættelsesforhold | løn og ansættelsesforhold |
| korn- og frugtimport | korn og frugtimport |
| træ- og møbelbranchen | træ og møbelbranchen |
| jern- og metalindustrien | jern og metalindustrien |
Flere end og mere end
Udtryksmåden flere end 20 mennesker i stedet for mere end 20 mennesker kendes ikke kun fra DR, men her er den næste enerådende.
Nogle lyttere og læsere synes det lyder lidt sært og føler sig en smule distraheret af det. Men begge udtryk (mere end og flere end) er gode nok, og der er ikke noget i vejen med logikken.
Når vi taler om rene tal bruger vi altid mere (og mindre): "han kan ikke tælle til mere end 20", "tallet i denne rubrik er på over 100 mere", "facit er på mere end 150", drejer det sig om tællelige ting, bruger vi flere (og færre): "jeg har flere tilbud end sidste år", "vi så flere rovfugle". Dette giver to logiske muligheder:
der var mere end 20 mennesker til stede
der var flere end 20 mennesker til stede
Mere end er altid rigtigt, og stadigvæk det mest almindelige.
Flere end er OK, men bruger man denne udtryksform må man huske at den har visse begrænsninger. Det lyder meget forkert hvis det der opregnes ikke er tællelige enkeltting:
* der eksporteres flere end 4000 ton ost om året
* billetten koster nu flere end 200 kr.
* hun er flere end 85 år gammel
* der er flere end 35 km til Hobro
(Stjernen betyder at det er forkert).
I DR er man så glad for flere end at man bruger det lidt for ukritisk.
Kort
"Hendes far kendte Mark Twain og udvekslede breve sammen med ham" (speaker 22.7.85). Hvem skrev faren og Mark Twain til i fællesskab? Eller var det meningen at de skrev til hinanden? Så er der et sammen for meget!
"Olien hober sig op i lagrene" (RA 22.7.85). En hob er en stak eller en bunke, og mange vil mene at væsker ikke kan hobe sig op. Men der er også mange der har glemt den oprindelige betydning og ikke bliver distraheret af udtryksmåden.
Det minder om meddelelsen om at en rocker "brutalt blev mejet ned". Kan man meje én mand ned? Billedet med at meje er hentet fra landbruget: leen der mejer kornet, altså noget med mange på én gang.
"Melodien er lidt tårepersisk, men meget sød" (P3 18.7.85). Jeg kendte ikke ordet tårepersisk, men det er da morsomt og kvikt i en uformel sammenhæng.
Og så hedder det udlandsgæld, ikke udenlandsgæld (RA 10.7.85). Dette går ikke efter den strengeste logik: når en udenlandsrejse er en rejse udenlands, så kunne den gæld vi har udenlands jo godt hedde udenlandsgæld. Men det er altså ikke skik og brug. Altså udlandsgæld.
