Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Spørgsmål og svar fra ordnet.dk Måde at gøre noget [på]
 

 

Måde at gøre noget [på]

"På" i sætninger med "måde at gøre noget [på]"?
"På" i sætninger med "måde at gøre noget [på]"?

Svar:

Jeg kender udmærket selv til problemet med eller ikke i forbindelse med måde. Ofte er det sådan at når man som indfødt og ellers sikker sprogbruger er i tvivl om hvad der er rigtigt, skyldes det at der er vaklen i grammatikken. Og sådan er det i dette tilfælde. Begge formuleringer må siges at være i orden.

Hvor i ældre tid var påkrævet, er der en tendens til at udelade præpositionen i moderne dansk, især når den står langt fra styrelsen. Det er en fornemmelsessag hvor langt der skal være. Selv har jeg ikke det store problem med tekstens originale udeladelse, men det gør det ikke forkert at indsætte et . Hvis det er en korrekturopgave, synes jeg dog ikke der er grund til at gå i rette med forfatterens oprindelige formulering.

Udeladelse af præposition begrænser sig ikke til denne type. Man finder det også i andre sammenhænge:

  • der var intet sted i verden så lunt og dejligt at bo (i) som i dens grene (Carl Ewald: Æventyr 1902)
  • en taske med penge (i)
  • der er ikke tid til at klæde sig om (i)
  • et stykke brød med ost (på)

Vedr. din egen brug af i indledningen af henvendelsen, ville jeg personlig foretrække den sidste mulighed (med ) fordi afstanden er kort. Hvorpå bliver ofte for formel (eller altmodisch, som du selv kalder det).

Selvom svaret ikke er helt klart (= entydigt), håber jeg alligevel det skaber klarhed. Lars Trap-Jensen

Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager, og som publiceres under rubrikken Sprogligt. Se det oprindelige spørgsmål på ordnet.dk.
Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.