Ignorere
Svar:
Den mest upåfaldende udtale af ordet er [injorere].
Den Danske Ordbog, der er en ordbog over moderne dansk (fra ca. 1950 til
i dag) oplyser, at verbet ignorere i moderne standarddansk udtales [injorere],
[enjorere] eller [inorere]. Den Store Danske Udtaleordbog karakteriserer udtalen [inorere] som enten
ældre højsprog eller nutidigt lavsprog. Udtalen [ignorere], med hårdt g,
som der ses bort fra i Den Danske Ordbog, karakteriseres i den store
udtaleordbog som især lavsproglig, altså forbundet med lav social status.
Henrik Andersson
Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.