Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Spørgsmål og svar fra ordnet.dk Homografer – ord der staves ens
 

 

Homografer – ord der staves ens

Hvad kalder man ord der staves ens, men betyder noget forskelligt?
Hvad kalder man ord der staves ens, men betyder noget forskelligt?

Svar:

Jo, der findes en betegnelse for forskellige ord med ens stavning. De kaldes homografer (af græsk homos = "ens" og -graf, en afledning af graphein = "at skrive"). Vær opmærksom på at to ord der har samme stavemåde, godt kan have forskellig udtale, fx at lime over for frugten lime. Hvis ordene har samme udtale, kaldes de homofoner. Et eksempel er at lege over for at leje, men de kan altså godt staves forskelligt. Hvis både skrivemåde og udtale falder sammen, kalder man ordene for homonymer, fx en sky (på himlen) over for sky (= 'genert'). Lars Trap-Jensen

Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager, og som publiceres under rubrikken Sprogligt. Se det oprindelige spørgsmål på ordnet.dk.
Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.