Cardigan

Er en cardigan gennemknappet?
Er en cardigan gennemknappet?

Svar:

Joda, det er den. Det fremgår ikke helt tydeligt af artiklen, vil jeg give dig ret i. Der står at en cardigan er enradet, men dette ord kan ikke selv slås op i ordbogen. Det betyder det samme som enkeltradet, og det ord findes i ordbogen – med forklaringen: "lukket fortil med én række knapper – om jakke eller frakke". Så en cardigan er altså "en strikket trøje der er lukket fortil med én række knapper, med lange ærmer og oftest med V-udskæring". Jeg vil give dig ret i at det kunne siges tydeligere. Lars Trap-Jensen

Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager, og som publiceres under rubrikken Sprogligt. Se det oprindelige spørgsmål på ordnet.dk.
Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.