Basedow

Hedder det "Basedows sygdom" eller "Graves' sygdom"?
Hedder det "Basedows sygdom" eller "Graves' sygdom"?

Svar:

Det forholder sig faktisk sådan at to forskellige læger beskrev den samme sygdom næsten samtidig: tyskeren Karl Adolph von Basedow i 1840 og ireren Robert James Graves i 1835. På det europæiske kontinent har man foretrukket betegnelsen Basedows sygdom, mens man i den engelsktalende verden kalder den Graves' sygdom (Graves' disease). Se evt. mere i Den Store Danske eller på Wikipedia (engelsk). Der er også noget at hente på sundhed.dk.  Håber det hjælper dig lidt videre. Henrik Lorentzen

Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager, og som publiceres under rubrikken Sprogligt. Se det oprindelige spørgsmål på ordnet.dk.
Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.