Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Mål og Mæle Tryk

 

Tryk

Mål & Mæle 19:2, 08/1996

af Erik Hansen, Mål & Mæle 19:2, 08/1996

BemærkBemærk!
Dette er en ældre artikel, hvor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt!


Spørgsmålstegn Spørgsmål:

Hvor lægger vi snart tryk på fremmedord? Fx áutonom, íntern, nátional, ékstern, téknokratisk osv. Alle [disse] ord samt adskillige andre bliver udtalt med tryk på første stavelse i tv-radio. Er der lovhjemmel, retskrivningsordbog for dette? Udtalen støder mig!

Jørgen Holst, Hvidovre

Udråbstegn Svar:

I dansk og de andre germanske sprog er det hovedreglen at trykket ligger på ordets første stavelse. Det er den ene grund til at mange fremmedord får deres tryk dér, skønt de ikke har det i oprindelsessproget: índividuel, kóntekst, ínkassere, únfair, désillusioneret osv.

Den anden grund er at mange ord optræder i et modsætningspar; derfor fremhæver man første stavelse ved at flytte trykket. I nogle tilfælde er dette blevet helt igennem anerkendt sprogbrug: súbjektiv/óbjektiv, dírekte/índirekte.

I andre tilfælde er der stadig flere muligheder for placeringen af trykket: ekstern/intern, monolog/dialog, aktion/reaktion, national/international, centimeter/millimeter.

Vi anerkender altså alle en del tryk som er forkerte, dvs. ikke stemmer med trykket i det långivende sprog: prófessionel, discóunt, sheríf, ántedatere, rátionel, dékorativ.

De eneste officielt autoriserede sprogregler er dem der fremgår af Retskrivningsordbogen – og den giver sig jo ikke af med tryk og udtale. Alt andet må vi se at blive enige om uden officielle regler, og det bliver vi også, nogenlunde da.