Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Mål og Mæle En and

 

En and

Mål & Mæle 30:1, 05/2007

af Ken Farø, Mål & Mæle 30:1, 05/2007

BemærkBemærk!
Dette er en ældre artikel, hvor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt!


Spørgsmålstegn Spørgsmål:

Forklaringen på, hvordan den uskyldige lille svømmefugl er blevet synonym med en usandfærdig avishistorie, skulle være følgende: Blandt tyske journalister var det skik og brug, at man tilføjede et NT til manuskriptet, hvis man ikke var sikker på, at den historie, man havde opsnuset, ville holde vand ved nærmere efterprøvelse (NT = non testatum = ikke bekræftet), hvorefter det så var chefredaktørens ansvar, om den skulle trykkes. Når samme journalister læste tvivlsomme historier i aviserne, blev den skeptiske reaktion derfor: Das muss eine NT sein!. At NT blev til Ente, er forståeligt, "smitten" til franske canard og vores egen and derimod lidt overraskende.

Ifølge amerikanske Webster er duck ikke tilsvarende belastet. Den Danske Ordbog nævner ikke avisandens "fødsel". Kan Mål og Mæle bekræfte historien, eller er det en NT?

 Ole Trier Andersen, Lyngby

Udråbstegn Svar:

Studiet af billedsprogets dannelsesmotiver er en yndet og interessant sport. Desværre belønnes interessen sjældent med sikker viden, fordi metoderne ofte er noget uklare, kilderne sparsomme og fantasien stor. I mange tilfælde findes der derfor flere forskellige forslag til tolkningen; det er ikke anderledes med (avis)and.

Udtrykket kendes fra flere sprog – ud over dem, Ole Trier Andersen nævner, bl.a. svensk (anka), russisk (утка/utka) og nederlandsk (canard). Derimod ser det ikke ud til at eksistere i fx islandsk og spansk. Vi kan principielt hverken be- eller afkræfte den nævnte udlægning (non testatum!), som hører til standardforklaringerne i litteraturen, men vi vil gøre opmærksom på, at det ikke er den eneste, der cirkulerer. Der nævnes fx, at det skal være en kortform af det tyske blaue Ente, dvs. et biologisk mindre sandsynligt scenario. Udtrykket, som ikke længere bruges, indgik i reformationsvendingen von blauen Enten predigen ('prædike om blå ænder'), brugt hos bl.a. Martin Luther og Sebastian Brant.

Også fransk kan være kilden, hvorfra canard så er betydningslånt til bl.a. tysk og russisk, mens nederlandsk optager det som direkte lån. Det gælder også engelsk og italiensk, omend det i disse sprog synes at være ret sjældent.

I engelsk kendtes canard allerede i det 17. århundrede. Baggrunden for det franske canard er udtrykket donner/vendre un canard à (la) moitié ('give/sælge en halv and'), dvs. snyde nogen, idet man foregiver, at anden er hel. Udtrykket var almindeligt i barokken i Frankrig.

Efterhånden som elektroniske historiske tekstdatabaser bliver mere udbredte, vil man muligvis kunne komme nærmere det sandsynlige svar på spørgsmålet. Foreløbig må vi nøjes med at glæde os over fortolkningsrigdommen.