Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Mål og Mæle Dets og sin

 

Dets og sin

Mål & Mæle 26:3, 11/2003

af Erik Hansen, Mål & Mæle 26:3, 11/2003

BemærkBemærk!
Dette er en ældre artikel, hvor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt!


Spørgsmålstegn Spørgsmål:

Jeg mener der er en sprogfejl i følgende strofe, som er fra Thorkild Bjørnvigs oversættelse af Rilkes digt Panteren:

"Så træt er blikket blevet af sin færden/langs gitret, at det slipper alt og glemmer./Det er som gaves der kun tusind tremmer/og bag ved tusind tremmer ingen verden."

Skulle der ikke stå dets i stedet for sin i første linje?

Jørgen Nørregaard, Odense

Udråbstegn Svar:

Nej, det er helt i overensstemmelse med de traditionelle regler. Man bruger sin/sit/sine når man henviser til et entalssubjekt i samme sætning:

Ole hentede sin cykel

men

Ole hentede hans cykel

Så var det ikke Oles cykel, men en andens.

I digtet er blikket subjekt i den første sætning, derfor er det helt korrekt at der henvises med sin. Der er imidlertid en vis uofficiel tendens til at undgå sin/sit/sine når der henvises til noget ikkelevende:

der står Jensen med sin kone

men

der ligger kirken med dens to tårne

Det er muligt at det er dette der kan få nogle til at studse over sin i den citerede strofe. Men den er altså god nok!