KORT OG GODT OM
Punktopstillinger
- ▸ Punktopstillinger er opstillinger hvor man skifter linje mellem de enkelte punkter. De kan bruges til at fremhæve og tydeliggøre hovedpunkterne i en tekst.
- ▸ Punktopstillinger kan markeres ved hjælp af særlige tegn (stjerner, boller, bullets, firkanter) eller tankestreger (»pinde«) foran de enkelte punkter.
- ▸ Punktopstillinger kan også markeres ved hjælp af tal eller bogstaver foran de enkelte punkter. Men vær forsigtig med at bruge tal eller bogstaver hvis punkterne ikke skal se ud som om de er ordnet efter vigtighed eller kronologisk rækkefølge.
- ▸ Formuler hellere de enkelte punkter som helsætninger (hovedsætninger) end som ledsætninger (bisætninger).
- ▸ Skriv som hovedregel med stort begyndelsesbogstav i punktopstillinger.
- ▸ Lad være med at sætte komma mellem de enkelte punkter i en punktopstilling og med at skrive og mellem næstsidste og sidste punkt.
- ▸ Sæt punktum mellem punkterne i en punktopstilling hvis
- – et eller flere af punkterne i forvejen indeholder et punktum
- – punkterne består af fuldstændige helsætninger.
- ▸ Sæt normalt slutpunktum efter sidste punkt i en punktopstilling.
- ▸ Sørg for at punkterne i en punktopstilling er sprogligt set parallelle, dvs. formuleret med samme type sætninger eller samme type indledningsord.
GØR SÅDAN
– når du skal skrive med stort eller lille i punktopstillinger
- ▸ Skriv i hvert fald med stort i punkter
- – som slutter med punktum eller et andet stort tegn
- – som består af flere punktummer
- – som starter med et tal eller bogstav; lille bogstav kan dog evt. også bruges her.
- ▸ Skriv kun med lille i punkter
- – som er korte
- – som er en uundværlig del af den sætning der indleder punktopstillingen.