KORT OG GODT OM
Præteritum participium
- ▸ Præteritum participium (datids tillægsform) er den bøjningsform af et verbum der ender på -t eller -et, fx spist, pudset.
- ▸ Vær opmærksom på om den form der er problemer med, overhovedet er præteritum participium. Måske er den i stedet et adjektiv (tillægsord) og skal behandles som sådan et. Det gælder fx ord som velfornøjet og uinteresseret (der er jo ikke noget der hedder »at velfornøje« og »at uinteressere«).
- ▸ Præteritum participium har tre bøjningsformer:
- – t-form (ubøjet form), fx spist, pudset, strøget
- – e-form (pluralisform), fx spiste, pudsede, strøgne
- – n-form (fælleskønsform), fx strøgen, indløben, undsluppen.
- ▸ Det er først og fremmest i pluralis (flertal) der er problemer. Dér bruger man t-formen til at betegne en handling og e-formen til at betegne en tilstand eller egenskab (men det kan tit være svært at skelne).
- ▸ Hvis man kan indsætte et blevet eller tilføje et af + den der har udført handlingen, skal man normalt bruge t-formen, fx Nu er bestemmelserne igen ændret (= ... igen blevet ændret), Bestemmelserne er ændret (= ... ændret af Folketinget).
- ▸ Hvis man kan indsætte meget, ret, totalt, smadder-, død- eller en anden gradsangivelse, skal man normalt bruge e-formen, fx Hans sko var slidte (jf. Hans sko var meget slidte). Det samme gælder hvis man kan sætte u- foran participiet, fx Vinduerne er pudsede (jf. Vinduerne er upudsede).
- ▸ I nogle tilfælde virker e-formen meget gammeldags. Det gælder først og fremmest de e-former der ender på -ne, fx grebne, hjulpne.
- ▸ Brug hellere t-form end n-form i singularis. Skriv altså hellere en undsluppet fange end en undsluppen fange.
