KORT OG GODT OM
Litteraturhenvisninger og litteraturfortegnelser
- ▸ En litteraturhenvisning er de oplysninger der tilsammen identificerer en bestemt bog eller artikel.
- ▸ En litteraturfortegnelse er en samling af litteraturhenvisninger. Litteraturfortegnelser er normalt ordnet alfabetisk efter forfatternes efternavne.
- ▸ Bøger skal mindst have oplysninger om forfatter (hvis navnet er oplyst), titel og årstal, fx
- Bang, Jørgen: Fremmedordbog. 1986.
- Dansk for voksne 6. Grammatikbog. 1979.
- Jensen, Kamma; Møller, Jytte: Kommunikation. 1980.
- Kjøller, Klaus (red.): Argumentation. 1975.
- ▸ Numre af tidsskrifter skal mindst have oplysninger om titel, nummer (årgang, bind) og årstal (dato, måned), fx
- Arkiv för nordisk filologi. Bind 104. 1989.
- Mål & Mæle. 13. årg., nr. 3. 1990.
- ▸ Artikler i bøger eller tidsskrifter skal både have oplysninger om selve artiklen (forfatter + titel) og om den bog eller det tidsskrift som den står i, fx
- Bjerrum, Marie: Og? – efter punktum?? I: Nyt fra Sprognævnet, nr. 15, 1975, s. 1-4.
- Hamburger, Arne: Et akvarie på et podie. I: At færdes i sproget, 1975, s. 47-52.
- ▸ Hvis man skriver strengt faglige og videnskabelige tekster, bør man give flere oplysninger, først og fremmest om udgave, udgivelsessted (by), forlag og sideantal, fx
- Bang, Jørgen: Fremmedordbog. 13. udg. Kbh., Munksgaard, 1986. 443 s.
- Jensen, Kamma; Møller, Jytte: Kommunikation. 3. udg. Ålborg, Erhvervsforlaget Marko, 1980. 168 s.
- ▸ Andre tekster og materialer behandles så vidt muligt som almindelige bøger og artikler, fx
- Cirkulære om Statens Informationstjeneste og om statslige myndigheders informationsvirksomhed. Finansministeriets cirkulære af 30. juni 1978. 2 s.
- Henningsen, Poul: PH på plade. Louisiana/ Gyldendal Grammofonplader. 1965. (Grammofonplade).
- Writing a Thesis Statement. Purdue University. Indiana, USA. (http://owl.english.purdue.edu/handouts/general/gl_thesis.html, downloaded 9.4.03).