KORT OG GODT OM

 

Komma

• ▸ Kommaet bruges ideelt set til at vise hvad der skal adskilles, og hvad der hører sammen inden for et punktum. I praksis bruges kommaet dog til så mange forskellige ting at det er umuligt at udpege en fællesnævner for de kommaer der skal sættes i en tekst – lige bortset fra at de kan vise læseren om den skrivende nu også kan sætte korrekte kommaer.
• ▸ De hidtidige to kommasystemer i dansk blev i juni 2004 slået sammen til ét system. Man taler således ikke længere om nyt komma og traditionelt komma (for slet ikke at tale om pausekomma og grammatisk komma), men blot om komma.
• ▸ Et hovedprincip i det nuværende danske kommasystem er at der altid skal sættes slutkomma efter en ledsætning (bisætning). Foran ledsætninger er det derimod valgfrit om man vil sætte startkomma eller ej. Dansk Sprognævn, der har fastlagt kommareglerne ligesom de øvrige retskrivningsregler, anbefaler at man dropper startkommaerne, og den anbefaling følger vi her i Håndbog i Nudansk.
• ▸ Uanset om man vælger at droppe eller bevare startkommaerne, bør man følge samme praksis inden for samme tekst.
• ▸ Reglerne for kommatering kan kort formuleres som otte regler.
• ▸ De fleste kommaregler er fælles for alle der sætter komma, uanset om man i øvrigt har valgt at sætte startkomma eller ej (se "Gør sådan" nedenfor).

 

GØR SÅDAN

 

– når du skal sætte kommaer

Det officielle danske kommasystem fra 2004 kan beskrives ved hjælp af de otte regler der står nedenfor. De første syv regler er gamle og velkendte – kun regel 5 om komma foran men er justeret en smule – og har skullet følges uanset om man hidtil har sat traditionelt komma eller nyt komma. Regel 8 om det valgfri startkomma er den eneste nyformulerede regel. Og den er i virkeligheden kun ny som regel betragtet. Vælger man nemlig at sætte startkomma, har man valgt den variant der svarer til det hidtidige traditionelt komma. Og vælger man at undlade at sætte startkomma, har man valgt den variant der svarer til det hidtidige nyt komma.

 

1. Mellem helsætninger

Sæt komma mellem helsætninger:

• Lyset gik ud, og musikken stoppede.
• Vi glæder os meget, for med Kurt blandt gæsterne er der altid gang i den.

 

2. I opremsninger

Sæt komma i opremsninger, dvs. hvor der kunne have stået et og, et men eller et eller:

• Middagen bestod af suppe, fisk, steg og kage.
• Hun luftede sin lille, angrebslystne skødehund.
• Vi ses tirsdag, onsdag eller torsdag.

 

3. Ved tilføjelser

Sæt komma ved forklarende og præciserende tilføjelser:

• Køb lidt snacks, fx popkorn, hvis du skal i Brugsen.
• Det er nu smart med en mikroovn, bl.a. når man midt om natten får lyst til popkorn.
• Han holder på sit, også selvom alle andre er uenige med ham.

 

4. Ved apposition

Sæt komma omkring en apposition (et parentetisk navnetillæg):

• Den største danske å, Gudenåen, løber gennem Silkeborg.
• Hendes bror, firmaets bedste sælger, blev fyret i går.

 

5. Foran men

Sæt som hovedregel komma (eller et andet tegn) foran men:

• Hun ville ringe senere, men hun har ikke gjort det endnu.

Det er dog valgfrit om man vil sætte komma foran men hvis der ikke kommer en sætning (med subjekt og verbal) efter ordet:

• Hun ville ringe senere(,) men har ikke gjort det endnu.
• Han kører langsomt(,) men sikkert.

 

6. Efter ledsætninger (slutkomma)

Sæt altid slutkomma efter en ledsætning (bisætning):

• At de var utilfredse, var ikke så sært.
• Hvis reglerne bliver overholdt, er vi villige til at spille videre.
• Hvis I lover at reglerne bliver overholdt, er vi villige til at spille videre.
• De lovede at reglerne ville blive overholdt, og at de ville opføre sig ordentligt.
• De af jer der overholder reglerne, er velkomne til at fortsætte spillet.

Bemærk at en ledsætning godt kan være (og ofte er!) led i en anden ledsætning. Det gælder fx i dette eksempel:

• Selvom det var mørkt(,) da vi tog hjem, gik vi til fods.

Her er ledsætningen da vi tog hjem led (adverbial, biled) i den overordnede ledsætning selvom det var mørkt da vi tog hjem. Den overordnede ledsætning er derfor først slut når den indgående ledsætning er slut. Det obligatoriske slutkomma skal derfor kun sættes efter ordet hjem (kommaet i parentes før da er et valgfrit startkomma; se pkt. 8 nedenfor).

 

7. Foran selvstændige (parentetiske) ledsætninger (startkomma)

Sæt komma foran (og efter) parentetiske relativsætninger og andre selvstændige ledsætninger (bisætninger), dvs. foran ledsætninger som (næsten) lige så godt kunne have stået i parentes:

• Vi skal, som I måske allerede ved, til Sydfrankrig næste sommer. (= Vi skal (som I måske allerede ved) til Sydfrankrig næste sommer).
• Mine forældre, der aldrig før har været udenlands, rejser til Rom i påsken.
• De kom halvanden time for sent, hvad der ikke overraskede os spor.
• Han bestod eksamen, omend det gik dårligere end han havde forventet.

 

8. Foran andre ledsætninger (startkomma)

Ved andre ledsætninger end de parentetiske og selvstændige (pkt. 7) er det valgfrit om man vil sætte det såkaldte startkomma foran ledsætningen:

• Det var ikke så sært(,) at de var utilfredse.
• Det var ikke så sært(,) de var utilfredse.
• De var utilfredse med(,) at reglerne ikke blev overholdt, og nægtede at spille videre.
• Vi er villige til at spille videre(,) hvis reglerne bliver overholdt.
• De spillere(,) der ikke overholder reglerne, må selv tage ansvaret.
• Skriv blot(,) hvad der falder jer ind!
• Hun takkede ham(,) fordi han havde passet fuglene(,) mens hun var på ferie.
• Det(,) han var mest interesseret i, var(,) om kontrakten blev forlænget.

I de officielle kommaregler anbefales det at man undlader at sætte startkomma. Men uanset om man sætter eller dropper startkommaet, bør man være konsekvent og følge den samme praksis inden for den samme tekst.