Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Håndbog i Nudansk fremmedord på »sjon«
 

 
 
 

KORT OG GODT OM

 

Fremmedord på »sjon«

  • ▸ I de allerfleste ord med endelsen »sjon« skrives den -tion.
  • ▸ I næsten alle ord på »asjon« og på k + »sjon« skriver man -tion, fx vaccination, lektion.
  • ▸ Husk dobbelt-s i diskussion og enkelt-s i konklusion.

 

GØR SÅDAN

 

– når du skal skrive et ord på »sjon«

Det sikreste du kan gøre når du er i tvivl, er at slå på i en ordbog. Men derudover kan du bruge disse hjælperegler:

 

 

  • ▸ Skriv -tion i ord der ender på:
  • a + »sjon«, fx
    • generation, nation, provokation, station, vaccination, ventilation.
    • (Der er kun én undtagelse: invasion).
  • k + »sjon«, fx
    • redaktion, infektion, lektion, funktion, produktion.
    • (Der er et par undtagelser, fx refleksion).
  • ▸ Skriv -sion i ord der svarer til et verbum (udsagnsord) der ender på -dere, fx
    • eksplosion (jf. eksplodere)
    • invasion (jf. invadere)
    • konklusion (jf. konkludere)
  • ▸ Husk også -sion i disse ord:
    • dimension, ekskursion, pension, præcision.
  • ▸ Husk -ssion i:
    • diskussion, kommission, mission, profession.