KORT OG GODT OM
Dobbelt- eller enkeltkonsonant?
- ▸ Hovedreglen er at en konsonant skrives dobbelt hvis vokalen lige foran er kort, fx gassen, og enkelt hvis vokalen er lang, fx gasen. Reglen gælder kun konsonanter der også står
- – i en trykstærk stavelse
- – lige foran en anden vokal.
- ▸ Der er en del undtagelser. I de fleste af dem skriver man dobbeltkonsonant selvom vokalen faktisk er lang, fx ægget, narre, bredde.
- ▸ I fremmedord gælder hovedreglen kun foran en bøjningsendelse og kun i ord med tryk på sidste stavelse, fx musikken, absolutte (men ikke fx titel og graffiti der begge skrives med enkelt-t ligesom i henholdsvis latin og italiensk).
- ▸ Hovedreglen gælder også ord som fabrik, institut og politik. Man skriver altså dobbeltkonsonant i fx fabrikken, fabrikker, instituttet, politikken.
- ▸ Man fordobler aldrig en stum slutkonsonant: fileten el. filet’en, succesen el. succes’en.
- ▸ Man fordobler aldrig et n der udtales som ng (og man sætter heller ikke apostrof efter det): faconen, gratinen.
- ▸ I fremmedord med bitryk på sidste stavelse kommer det an på slutkonsonanten om man skriver dobbelt- eller enkeltkonsonant:
- – P, t, k, m, s og g (udtalt som k) skal altid fordobles, fx ketchuppen, facittet, møtrikker, punktummet, atlasserne, buldoggen.
- – De øvrige konsonanter skal skrives enkelt, fx festivalen, ingefæren, leksikonet.
