KORT OG GODT OM

 

Citater

• ▸ Et citat er en ordret gengivelse af noget der er blevet sagt eller skrevet.
• ▸ Et citat skal adskilles tydeligt fra anden tekst. Man skal tydeligt vise både hvor citatet begynder, og hvor det slutter.
• ▸ Man kan markere et citat ved hjælp af
• – Anførselstegn (citationstegn, » «).
• – Indrykning af citatet i forhold til resten af teksten og »luft« før og efter citatet.
• – Mindre linjeafstand.
• – Skift i skrifttype.
• ▸ Kilden til citatet skal altid nævnes.
• ▸ Som hovedregel skal hele citatets ordlyd, retskrivning mv. være identisk med originalens.
• ▸ Illustrationer, tabeller og lign. kan også citeres og skal så vidt muligt behandles på samme måde som rent sproglige citater.

 

GØR SÅDAN

 

– når du skal markere citater

Et citat skal adskilles fra den almindelige tekst. Det skal være tydeligt både hvor citatet begynder, og hvor det slutter.

 

 

Korte citater

Brug anførselstegn (citationstegn, gåseøjne) til kortere citater i den løbende tekst, fx enkelte ord og korte sætninger:

• Hovedformålet med undersøgelsen var at »kontrollere overensstemmelsen mellem politikernes ord og handlinger«. Desuden ville man undersøge ...

 

 

Lange citater

Brug indrykning til længere citater, fx længere sætninger eller hele afsnit:

• Konklusionen på analysen er helt klar og utvetydig:
  • Man kan ikke regne med at fordi en politiker har taget stilling til noget eller har lovet noget, så vil han også handle derefter. Dette er reglen. Overensstemmelse mellem ord og handling er undtagelsen! (Andersen, 1981, s. 42).
  Det er hårde ord fra forfatteren, men analysen giver god baggrund for udsagnet.

Andre måder at markere citater på er:

 

Mindre linjeafstand, dvs. at linjeafstanden i citatet er mindre end i den omkringliggende tekst. Mindre linjeafstand bruges af og til i forbindelse med indrykning.

Skift i skrifttype, dvs. at man vælger en anden skrifttype (fx kursiv eller et andet skriftsnit) til citatet. Skift i skrifttype kan også kombineres med fx indrykning og mindre linjeafstand. Brug af kursiv alene til at markere citat kan være uheldig fordi kursiv ofte bruges til andre typer fremhævelser, og det kan derfor være usikkert om det er det ene eller det andet der er skriverens mening.

GØR SÅDAN

 

– når du skal angive kilder

• ▸ Du skal altid nævne kilden til et citat. Normalt vil man i forbindelse med citatet give oplysninger om:
• – forfatter
• – værk (titel)
• – årstal for udgivelse
• – side.

 

 

• Kilden kan angives i direkte forbindelse med citatet i teksten eller som fod- eller margennote.

 

 

• ▸ Når kilden anføres i direkte tilknytning til citatet, kan den nævnes i selve den løbende tekst, fx
  • I sin bog fra 1971, Det Glade Vanvid, s. 69, hævder Olfert Andersen at »protesterne mod farvemærkning af får er helt ubegrundede«.

 

 

• ▸ Kilden kan også nævnes i en parentes lige efter citatet, fx
  • »Protesterne mod farvemærkning af får er helt ubegrundede« (Olfert Andersen: Det Glade Vanvid, 1971, s. 69).

 

 

• ▸ I citater fra kilder der er nævnt i en litteraturfortegnelse, kan man nøjes med en korthenvisning i form af forfatternavn, årstal og evt. sidetal, fx
  • Andersen (1971, s. 69) skriver at »protesterne mod farvemærkning af får er helt ubegrundede«.

 

 

• Eller navn og årstal og sidetal kan placeres i parentes efter citatet, fx
  • »Protesterne mod farvemærkning af får er helt ubegrundede«. (Andersen, 1971, s. 69).