Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Håndbog i Nudansk at el. og
 

 
 
 

KORT OG GODT OM

 

At eller og?

  • ▸ Ordene at og og udtales ofte ens, nemlig som »å« (i fx sok), og bliver derfor ofte blandet sammen i skrift.
  • ▸ Når »å« står foran en infinitiv (navneform), skrives det som hovedregel at, fx »Hun lovede at ringe«.
  • ▸ Når »å« betyder det samme som for at, skrives det normalt at, men kan dog i mere utvungen sprogbrug også skrives og, fx »Hun skal ind at/og læse lektier«.
  • ▸ Når »å« står efter en imperativ (bydemåde), skrives det normalt at, fx »Husk at ringe hjem«.

 

GØR SÅDAN

 

– når du skal vælge mellem at og og

Hovedreglen for hvornår »å« skal skrives at, og hvornår det skal skrives og, er følgende:
  • ▸ Når et »å« står foran en infinitiv (navnemåde, fx ringe, gå), skrives det at, ellers skrives det og.
Man skal altså skrive at i sætninger som disse:
  • Vi forsøgte at nå det.
  • Det er næsten ikke til at holde ud.
  • Husk at fodre guldfiskene!