Du er her: Forside Nyheder Virker sprogpolitikken?

 

Virker sprogpolitikken?

Anne Kjærgaard, som er videnskabelig medarbejder på Dansk Sprognævn, skriver på Sprogmuseet.dk om sprogpolitikker i det offentlige.

15/04 2011

Anne Kjærgaard, som er videnskabelig medarbejder på Dansk Sprognævn, skriver på Sprogmuseet.dk om sprogpolitikker i det offentlige.

Artiklen bygger på Anne Kjærgaards ph.d.-afhandling om sprogpolitik i det offentlige, som hun forsvarede i december 2010.

Det offentlige bliver tit anklaget for at skrive for uforståeligt, for komplekst, for uvenligt og uforståeligt. Derfor gør flere og flere institutioner en aktiv insats for at forbedre deres kommunikation gennem forskellige sprogpolitiske tiltag.

Spørgsmålet som Anne Kjærgaard tager op i sin artikel på Sprogmuseet.dk, er om de sprogpolitiske projekter som gennemføres i de offentlige institutioner, virker.

Artiklen handler om et bestemt sprogpolitisk projekt som er blevet gennemført i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. Anne Kjærgaard kommer bl.a. ind på hvilken effekt det sprogpolitiske projekt havde i forhold til et udvalg af forvaltningens tekster, og hvorfor det sprogpolitiske projekt ikke fik større gennemslagskraft.