Du er her: Forside Nyheder Videnskab.dk: Ny test opdager ordblindhed hos femårige

 

Videnskab.dk: Ny test opdager ordblindhed hos femårige

En norsk undersøgelse viser at det er muligt ved hjælp af et simpelt spørgeskema at identificere børn der med stor sandsynlighed er ordblinde.

12/09 2011

En norsk undersøgelse viser at det er muligt ved hjælp af et simpelt spørgeskema at identificere børn der med stor sandsynlighed er ordblinde.

Ved hjælp af et spørgeskema der omhandler børns sproglige og motoriske udvikling samt arvelige faktorer, er det muligt med op til 90 % træfsikkerhed at udvælge de børn der med stor sandsynlighed lider af ordblindhed.

Det viser en norsk undersøgelse som professor ved Universitetet i Bergen Turid Helland sammen med et hold af medarbejdere har foretaget hos en gruppe børn fra 11 børnehaver.

Undersøgelsen viser også at den mest effektive sprogtræning fås ved at kombinere træning på lydniveau med træning på sætningsniveau: "Vi kunne se, at når vi startede nederst [på lydniveau], blev børnene bedre til at lytte efter lyde, og deres grundlag for at læse og skrive blev styrket. De, der startede øverst [på sætningsniveau], blev hurtigere gode til at læse. Vores konklusion er, at disse to træningstyper skal kombineres," siger Turid Helland i artiklen "Ny test opdager ordblindhed hos femårige" på Videnskab.dk.