Du er her: Forside Nyheder Unge arabere opfinder nyt sprog

 

Unge arabere opfinder nyt sprog

Udviklingen indenfor mobilteknologi og it har betydet at et nyt blandingssprog er opstået i den arabiske verden.

23/04 2013

Udviklingen indenfor mobilteknologi og it har betydet at et nyt blandingssprog er opstået i den arabiske verden.

It-udviklingen har medført at noget der ligner et helt nyt sprog, er opstået i Saudi-Arabien. Det skriver Politiken.

Det er den engelsksprogede avis Arab News i Saudi-Arabien der skriver om dette nye sprog, der kaldes arabzi eller arabish, og som er arabisk med en betydelig påvirkning fra engelsk.

It-ekspert Hani Mukhtar fortæller at det nye sprog vandt frem da mobiltelefonen kom til den arabiske verden, fordi telefonerne kun havde engelske programmer.

Arab News skriver endvidere at mange saudiarabere er kritiske overfor dette nye sprog, da de mener at det ødelægger det autentiske arabiske sprog.