Tv-serie om sprog på DR2
Er dialekterne stendøde? Hvordan taler unge danskere i dag? Og har det danske sprog en fremtid? Ny DR2-serie giver danskerne mulighed for at fordybe sig i nationalsproget.
Serien er skabt i forbindelse med Kulturministeriets sprogkampagne 'Gang i sproget' og er blevet til i et samarbejde mellem DR, Dansk Sprognævn, Dansklærerforeningen og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Det første afsnit handler om dialekter og sendes 27. marts kl. 22.10 på DR2.
Engang var der ingen,
der kunne forstå hinandens dialekter. I dag taler alle en lokal udgave
af københavnsk, og vi forstår alle hinanden – eller gør vi? Adrian
Hughes tager i første afsnit af 'Kampen om Sproget' til Sønderjylland
for at høre, hvordan det står til med sprogtonen.

