Du er her: Forside Nyheder Tolkeloven er i modstrid med sundhedsloven

 

Tolkeloven er i modstrid med sundhedsloven

Regeringens lov om at flygtninge og indvandrere fremover skal betale 150 kr. for tolkebistand ved lægebesøg, er i modstrid med sundhedsloven, psykiatriloven, forvaltningsloven og lægeløftet.

14/03 2011

Regeringens lov om at flygtninge og indvandrere fremover skal betale 150 kr. for tolkebistand ved lægebesøg, er i modstrid med sundhedsloven, psykiatriloven, forvaltningsloven og lægeløftet.

Morten Sodemann, som er professor og overlæge ved Indvandrermedicinsk klinik, udtaler sig i dag i et indlæg i Jyllands-Posten om det gebyr på 150 kr. som regeringen i 2004 fastlagde for tolkebistand til flygtninge og indvandrere ved lægebesøg.

Lovændringen træder i kraft i juni 2011 med den begrundelse at de berørte i mellemtiden skulle have lært dansk. 

Ifølge Morten Sodemann tvinger tolkeloven det sundhedsfaglige personale til at handle ulovligt, uprofessionelt og til fare for patientens hedbred. Sprogproblemerne medfører flere og dyrere undersøgelser, flere lægefejl, flere bivirkninger og flere komplikationer til behandling end hos andre patienter, og derudover er tolkeloven i modstrid med internationale konventioner.