En fagordbog med mælkeflor, allunskind, bolle og eolienne
16/02 2015
Slå navne på materialer, tekstiler, dragter, fremstillingsteknikker og meget andet op på textilnet.dk.
Textilnet.dk er en digital ordbog over historiske og nutidige begreber for dragter og tekstiler fra 1600-tallet til i dag.
- Mælkeflor er løst vævet hvidt stof som især bruges til lampeskærme.
- Allunskind er huder garvet med allun (et dobbeltsalt af aluminiumsulfat og kaliumsulfat) og salt eller svovlsur lerjord og salt, dvs. uden brug af garvestofholdige garvemidler.
- Glosen bolle henviser til en rund form. Strimler af flor blev i 1700-tallet rynket sammen til runde boller og brugt som hårpynt. Strimler af stof blev tilsvarende rynket sammen til dekorationer på damekjoler.
- Og eolienne er et blødt halvsilkestof.