Du er her: Forside Nyheder Tegnsprog er døves modersmål, ikke et hjælpemiddel

 

Tegnsprog er døves modersmål, ikke et hjælpemiddel

Udsendelsen "Sproglaboratoriet" på P1 har set nærmere på hvad tegnsprog er og hvad en officiel anerkendelse af sproget ville betyde for Danmarks ca. 5000 døve.

29/02 2012

Udsendelsen "Sproglaboratoriet" på P1 har set nærmere på hvad tegnsprog er og hvad en officiel anerkendelse af sproget ville betyde for Danmarks ca. 5000 døve.

  • Udsendelsen Helena og tegnsproget blev sendt første gang 23.2.2012 på P1 og er tilrettelagt af Helle Solvang som også er vært i udsendelsen.
  • I udsendelsen medvirker Helena Gade, næstformand i Danske Døves Landsforbund, Elisabeth Engberg-Pedersen, professor i lingvistik og dansk på Københavns Universitet og Henrik Lorentzen, forsker ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

"Dansk tegnsprog er døves modersmål og ikke et hjælpemiddel, som mange tror. Vi betragter det som et minoritetssprog", siger Helena Gade der er jurist i ankestyrelsen og næstformand i Danske Døves Landsforbund. 

"At få tegnsprog anerkendt vil betyde, at vi føler os anerkendt som samfundsborgere på lige fod med hørende", tilføjer hun.

I Island, Norge, Sverige og Finland anerkendes døves tegnsprog officielt og FN påbyder andre lande at gøre det. Danmark følger på det punkt ikke trop, og diskussionen i udsendelsen går på hvorvidt og hvordan en officiel anerkendelse af tegnsprog i Danmark ville forbedre situationen for de døve. 

  • For at læse hele omtalen af samt evt. høre udsendelsen, se dr.dks hjemmeside. På hjemmesiden findes udsendelsen også i en tegnsprogstolket version.