Du er her: Forside Nyheder Svenskere nikker opad

 

Svenskere nikker opad

Ny forskning fra Københavns Universitet belyser hvordan gestikken som følgesvend til vores verbale sprog har forskellig betydning kulturer og lande imellem.

30/09 2016

Ny forskning fra Københavns Universitet belyser hvordan gestikken som følgesvend til vores verbale sprog har forskellig betydning kulturer og lande imellem.

Befolkningen i Laos peger ved at spidse munden. Danskere og finner nikker nedad når de vil vise at de lytter – svenskere nikker opad.

Og når du danner en cirkel med tommelfingeren og pegefingeren, siger du 'okay' i Nordamerika, men 'numsehul' andre steder i verden.

Dette er blot nogle af de forskelle i gestikkens betydning fra land til land som sprogforsker Patrizia Paggio fra Center for Sprogteknologi på Københavns Universitet har fundet frem til.