Du er her: Forside Nyheder Svar på kronik om danskernes sproglige dovenskab

 

Svar på kronik om danskernes sproglige dovenskab

Lektor ved Sprogforandringscenteret på Københavns Universitet tager del i debatten om danskernes sproglige dovenskab.

22/02 2013

Lektor ved Sprogforandringscenteret på Københavns Universitet tager del i debatten om danskernes sproglige dovenskab.

Forleden bragte sproget.dk nyheden "Kronik om danskernes sproglige dovenskab", hvor Ole Gustav Justenlund kritiserer danskernes ligegyldighed overfor korrekt sprogbrug og distinkt udtale. Denne kronik er nu blevet besvaret af Jacob Thøgersen fra Sprogforandringscentret på Københavns Universitet.

I svaret "Sproglig revselse fjerner ikke alle unoder", der blev bragt i Berlingske d. 19. februar 2013, giver han en sprogforskers syn på sagen ved blandt andet at sammenligne sprogforskerens opgaver med en meteorologs.

"Meteorologens opgave er at beskrive vejrfænomener og -forandringer og at forudsige dem. Det er ikke meteorologens opgave at sørge for længere somre eller regn på torsdag. Og det er ikke sprogvidenskabens opgave at stoppe dansks forandring på et givet stade, hvad enten dette stade så er år 1000, 1500, 1800, 1950, eller hvad idealister nu kunne blive enige om – »vi er blevet enige om, at vejret fremover skal være, som det var forrige fredag«."