Mine værktøjer

Ugens ord

v. undersøge ved berøring med fingrene; beføle. (Kristus) lod sig (efter opstandelsen) betaste og føle af dem.Hersl.Præd.274. vAph.(1759).

Gå på opdagelse i Ordmuseet.

 
Handlinger tilknyttet webside
  • Send this page to somebody
  • Print this page
  • Del på facebook

Stednavneudvalget fylder 100 år

10/03 2010

I anledning af sit 100-års jubilæum inviterer Stednavneudvalget i år til en række interessante foredrag.

Stednavneudvalget er et udvalg under Kulturministeriet der har til opgave at fastsætte retskrivningen for danske stednavne. Den opgave har udvalget varetaget siden 1910, og det fejres med i alt 4 arrangementer af hver to timers varighed. Det første af disse finder sted den 11. marts. Her vil adjunkt ved Nordisk Forskningsinstitut Rikke Steenholt Olesen tale om tiden op til etableringen af Stednavneudvalget i 1910. Herefter vil der være en lille pause inden lektor ved Nordisk Forskningsinstitut Michael Lerche Nielsen holder sit foredrag, "Fra Baldersbrønde til Jutsmose og fra Tudeå til Tølløse. Nedslag i danske stednavnes tolkningshistorie".

Læs mere om arrangementet den 11. marts og de øvrige tre arrangementer på Stednavneudvalgets hjemmeside.
Sidst opdateret 10/03 2010 13:45