Du er her: Forside Nyheder Sprogkampagnen Gang i sproget

 

Sprogkampagnen Gang i sproget

Gang i sproget-kampagnen som blev skudt i gang tirsdag den 14. september, er blevet godt modtaget.

24/09 2010

Gang i sproget-kampagnen som blev skudt i gang tirsdag den 14. september, er blevet godt modtaget.

Kampagnens hjemmeside har i skrivende stund haft mere end 95.000 klik, og især testen "Test din sprogalder" har været populær. Kampagnen har også tilbudt gymnasier og folkeskolens ældste klasser at hyre en sproghaj. Sproghajerne er 28 af landets førende sprogeksperter som skolerne har kunnet hyre til at komme og holde foredrag og dele ud af deres viden til eleverne. Alle foredragene er booket hvilket tyder på at kampagnen har ramt sin primære målgruppe; de unge i skolealderen.

Go'morgen Danmark havde den 21. september et indslag om Gang i sproget, og i det hele taget har kampagnen haft bred dækning i alle medier. Desuden har Jens Raahauges og Frans Gregersens foredrag fra kampagnens lanceringskonference den 14. september været populære hits på YouTube, og kampagnen får også flere og flere tilhængere på Facebook.

Læs mere og test din sprogalder på www.gangisproget.dk, eller følg kampagnen på Facebook.