Du er her: Forside Nyheder sproget.dk får ny søgefunktion

 

sproget.dk får ny søgefunktion

I forlængelse af sin 2-års fødselsdag lancerer sproget.dk nu en ny og forbedret søgefunktion.

11/12 2009

I forlængelse af sin 2-års fødselsdag lancerer sproget.dk nu en ny og forbedret søgefunktion.

Designet på sproget.dk er samtidig frisket op med nye ikoner til fx linksamlingen.

Med den nye "mente du"-funktion vil man kunne få hjælp til at finde det ord man søger. Skriver man fx hieraki, vil sproget.dk foreslå det korrekte hierarki. Og søger man på advokado, foreslår sproget.dk avokado. Klik på forslaget, og søgningen foretages med det samme.

Samtidig bliver det muligt at foretage emnesøgninger, idet hver side er blevet forsynet med grammatiske emneord, som man enten kan søge på via emnesøgningssiden, der er opdelt i 11 kategorier fra 'betydning' over 'dialekter' og 'tegnsætning' til 'udtale', eller via emneregistret, hvor man kan vælge blandt samtlige de emneord der er i brug på sproget.dk.

Læs mere om de forskellige søgemuligheder under Hjælp til søgning.

Læs hele Kulturministeriets pressemeddelelse på Kulturministeriets hjemmeside.