Du er her: Forside Nyheder Sprog på dagsordenen ved valg i Grønland

 

Sprog på dagsordenen ved valg i Grønland

Information bragte d. 16. februar 2013 en artikel med titlen "Kolonitidens sprogspøgelser får nyt liv i Grønland" om sprogdebatten i Grønland, som op til det forestående valg er blomstret op på ny.

21/02 2013

Information bragte d. 16. februar 2013 en artikel med titlen "Kolonitidens sprogspøgelser får nyt liv i Grønland" om sprogdebatten i Grønland, som op til det forestående valg er blomstret op på ny.

Selvom det ved Selvstyrets indførelse i 2009 blev slået fast at grønlandsk er hovedsproget i Grønland, lever problematikken omkring brugen af grønlandsk vs. dansk i den offentlige debat i bedste velgående. Tal fra 1990'erne peger på at omkring 30 procent af befolkningen betegner sig som udelukkende grønlandsktalende, mens omkring 10 procent af befolkningen er primært dansksprogede. Derimellem befinder sig alle de grønlændere der behersker både dansk og grønlandsk, og i lang tid er der i det offentlige rum blevet praktiseret en form for dobbeltsprogethed. Forholdet mellem de to sprog er dog langt fra ligeværdigt:

"Selv om det danske sprog er minoritetssprog her i landet, har det stadig magten inden for administration, uddannelse og arbejdsmarked. Nu har vi fået Selvstyre, hvor grønlandsk er det officielle sprog. Men jeg tror, folk havde en vis forventning (med Selvstyret, red.), som endnu ikke er blevet opfyldt. Derfor fylder debatten om sprog meget, nu hvor vi skal have valg. Det viser, at man ikke har gjort nok på sprogområdet,« siger Katti Frederiksen, der til daglig arbejder på Grønlands Sprogsekretariat.

"Det er følsomt, fordi dansk har været kolonimagtens sprog. Men det bliver altså ved med at være følsomt, fordi meget indflydelse i det her land udøves af dansksprogede grønlændere eller grønlændere, der er tosprogede" lyder det fra Karen Langgård fra Grønlands Universitet.