Du er her: Forside Nyheder Sprog og etik på modersmålsdagen 2012

 

Sprog og etik på modersmålsdagen 2012

Ved et møde på modersmålsdagen d. 21.2.2012 taler Professor Anne-Marie Mai om sprog og etik med fokus på sundhedsvæsenet.

13/02 2012

Ved et møde på modersmålsdagen d. 21.2.2012 taler Professor Anne-Marie Mai om sprog og etik med fokus på sundhedsvæsenet.

  • Modersmålsdagen er indstiftet af Unesco og bliver markeret af Modersmål-Selskabet d. 21.2.2012.

Gang på gang er vi i kontakt med sundhedsvæsenet, og til det bruger vi sproget som det kommunikative redskab. Men sproget er ikke altid garant for glasklare beskeder og fragter altid etiske værdier med sig. Det påvirker os og har indflydelse på den måde vi fortolker vores helbred, sundhed og sygdom. Derfor har Etisk Råd sat fokus på etik og sprogbrug.

Mødet er åbent alle interesserede, men der er begrænset plads. Hvis man ikke er medlem af Modersmål-Selskabet bedes man tilmelde sig til sek@modersmaalselskabet.dk

  • Mødet afholdes 21.2.2012 fra 17.30 til 19.00
  • Arrangementet foregår hos Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20, 3. sal, 1127 København K
  • Læs mere om arrangementet på Kommunikation og Sprogs hjemmeside.