Språkrådet i Sverige henvender sig til børn og unge på nettet
Siden maj har svenske børn og unge kunnet læse om sprogene i Sverige og Norden på nettet.
Hjemmesiden "ungwebben" er en underside til Språkrådets hjemmeside. Her kan man bl.a. læse faktasider om:
- hvor mange ord der findes i svensk?
- hvor mange sprog der findes i Sverige?
- hvor mange svenske dialekter der findes?
- børns sproglige rettigheder.
Der er desuden mulighed for at læse, se og høre begyndelsen af eventyret om Den lille Rødhætte på svensk, svensk tegnsprog, finsk, to romasprog (arli og kale) og jiddish.