Du er her: Forside Nyheder Spirende sprogprojekt samler på indkøbssedler og festtaler

 

Spirende sprogprojekt samler på indkøbssedler og festtaler

Ny forskning i danskernes hverdagssprog.

25/01 2016

Ny forskning i danskernes hverdagssprog.

Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Dansk Sprognævn vil oprette en database over danskernes skriftlige hverdagssprog. Derfor inviterer de alle danskere til at donere deres sms'er, chatbeskeder, gamle breve, indkøbssedler, julekort, festtaler osv.

Korpusset skal danne grundlag for en undersøgelse af hvordan folk skriver når der ikke er nogen der kigger med, og "hvad der foregår i dansk skriftsprog, når det ikke bliver redigeret", siger seniorforsker i Dansk Sprognævn Eva Skafte Jensen.

Målet er at samle et stort korpus af uredigerede tekster som kan danne grundlag for videre forskning i danskernes hverdagssprog.  

  • Læs mere om projektet i Politiken eller på Dansk Sprognævns hjemmeside, hvor du også se hvilke tekster projektet søger, og hvordan dine tekster kan komme med i korpusset.
  • Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs KorpusDK indeholder også hverdagssprog, fx lejlighedssange, dagbøger og breve. Se bl.a. eksemplerne dessert, bordbombe og sanglig.