Små sprog dør
I Jyllands-Postens søndagsudgave 15. juni 2008 kan man i artiklen "Små sprog forstummer" læse om hvordan og hvorfor verdens truede sprog dør.
Artiklen der er skrevet af Ulla Lund, opregner de historiske og nutidige årsager til at små sprog er truede. Sammen med de små kulturer og deres sprog forsvinder en mængde viden om fx planter og dyr.
»Selv om verdenssamfundet nu interesserer sig for problemet, er vi i en bekymrende dødsspiral, hvor der skal ressourcer til for at redde oprindelige folk, deres levevis og sprog. Der skal mere internationalt pres på nationalstaterne, så de gør noget konkret,« fastslår antropolog Ida Nicolaisen, seniorforsker ved Nordisk Institut for Asien Studier ved Københavns Universitet.

