Seminar om historisk leksikografi
Torsdag den 20. maj inviterer Selskab for Nordisk Filologi i et samarbejde med Foreningen af Leksikografer i Danmark til et nordisk seminar om historisk leksikografi.
Forskere fra Danmark og Sverige vil tale om ordbøger fra 1600-tallet og frem: ordsprogssamlinger fra 1600-tallet, Swedbergs Svensk Ordbok fra begyndelsen af 1700-tallet, danske rimordbøger fra 1600-tallet til i dag, og Moths ordbog fra 1700-tallet - den første danske definitionsordbog.
Seminaret finder sted på Københavns Universitet Amager fra 14.00 til 18.00.
