Du er her: Forside Nyheder Sådan udtales ordene i Den Danske Ordbog

 

Sådan udtales ordene i Den Danske Ordbog

Næsten halvdelen af opslagsordene i Den Danske Ordbog er nu blevet forsynet med lydfiler så man kan høre hvordan de udtales. De resterende opslagsord følger efter i den kommende tid.

07/09 2012

Næsten halvdelen af opslagsordene i Den Danske Ordbog er nu blevet forsynet med lydfiler så man kan høre hvordan de udtales. De resterende opslagsord følger efter i den kommende tid.

Hvor ligger trykket i reverenter? Hvordan udtales jodhpurs?

Har du et særligt yndlingsord? Er der ord du altid er i tvivl om? Eller er du bare nysgerrig, så prøv at lytte til nogle af disse eksempler: congobajer, hijab, guldblomme, insignier, afmagre, pissehamrende, baud, rivravruskende.

Den Danske Ordbog beskriver ordforrådet i moderne dansk fra ca. 1955 til i dag. Den giver besked om ordenes stavning, bøjning, udtale, oprindelse, betydning og brug. Ordbogen er udarbejdet på grundlag af et stort tekstkorpus og opdateres løbende. Redaktionen har til huse på Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.